26. februar 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Her går det godt - andre betaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Her går det godt - andre betaler
Debat Halsnæs - 14. januar 2021 kl. 17:11
Af Mogens Nørgaard Olesen, H.P. Christensensvej, Frederiksværk

Halsnæs Avis har bragt et interessant indlæg, hvoraf vi kan se, at her i Halsnæs kommune går det virkelig godt. Budgettet for 2020 ikke alene overholdt, der var sandelig også et overskud. Og det er borgmesteren ”rigtig, rigtig, rigtig glad for”.

Det er helt vildt, og hele byrådet er også ”rigtig, rigtig, rigtig glad” og endda ”rigtig, rigtig, rigtig stolt” af det opnåede resultat.

Men er der nu noget at være glad og stolt over? Det er et relevant spørgsmål. For det første har kommunen fået 38 mill. kroner i støtte fra udligningen – det er dog en sjat penge. Så mon ikke vi skal sende en hjertelig tak til Hans Toft i Gentofte. Det synes jeg! For det andet kunne man undre sig lidt over, hvad gaven fra Gentofte og de andre omegnskommuner er gået til. Hundested havn har fået 17,5 mill. kroner, så mon ikke man også på Hundested havn skal sige tak til Hans Toft og de andre borgmestre i kommunerne nær København.

Det ville nok være på sin plads. For det tredje, hvad med resten af den pænt store gave? Har vi fået cykelstier langs vejene? Næh!. Holdes de fredelige arealer i orden? Næh! Vi har til gengæld fået flere 2-1 veje, og ingen af de ulovlige vejanlæg på eksisterende veje er rettet. Det sidste nye tiltag er en ubehjælpelig ”udbygning” af de uretmæssigt opsatte pullerter på Tollerupvejen og Haldvejen.

Vi har heller ikke fået at vide, hvor ansvaret for disse skandaler skal placeres – hos politikerne eller forvaltningen? Her er man påfaldende tavs.
Spørgsmål stilles, fordi man ønsker et svar. Såmænd. Men her i valgåret forstår vi, at det går ”rigtig, rigtig, rigtig godt”. Altså, så nu skal vi bare være ”rigtig, rigtig, rigtig glade”.

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?