12. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Fejden i Lynæs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Fejden i Lynæs
Debat Halsnæs - 28. april 2021 kl. 17:38
Af Marie-Christine Poncelet, Jens Søndergaardsvej 17, Hundested

Hvordan kan det være, at jeg bliver grebet af vemod, når jeg tænker på Lynæs, som om Lynæs har mistet noget af sin uskyld?
Måske på grund af den fejde, vi er blevet vidne til de sidste dage på de sociale medier og i Halsnæs Avis vedrørende den efterhånden berømte dispensation til surfcentret.

En fejde som kan vække en vis fortvivlelse over vores evner som mennesker til at løse de enorme problemer, vi har foran os, når man tænker på biodiversitet, naturen og om hvordan vi kan både udvikle og beskytte. Fejden viser så tydeligt, hvor fastlåst vores syn på udviklingen er, og hvor lidt omfavnende det er.

Udviklingen som vi mennesker skaber skal kunne omfavne alle de problemstillinger, vi er konfronteret med på grund af den. I Lynæs' tilfælde må det være en balance mellem erhvervslivets initiativer og det omgivende: naturen som spiller en store rolle for de fleste i Lynæs, kulturen, det særligt i Lynæs og borgere som bor der, vores fælles eje.

De fleste vil gerne have en blomstrende udvikling men som som værner om hvad vi har og holder af. Det burde kunne lade sige gøre og her vil jeg måske pege på erhvervslivet, som har tendens til at skabe en modsætning mellem fælleskabets ve og vel og deres egen ve og vel. Er det ikke et lidt gammeldags syn på udviklingen, at erhvervslivet skal have særlige privilegier contra fælleskabet? At erhvervslivets ve og vel er betingelsen for vores alle sammens ve og vel?

Det er det måske til en vis grad men ikke hvis det går ud over fælleskabet, fordi så er det ødelæggende. Det er derfor vi har lokalplaner, regler og regulativer, der sætter rammer for udviklingen. Erhvervslivet er tit fanget i deres egen udviklingsdynamik, en god ide skaber en anden o.s.v., og ser så alle disse regler som forhindringer, selv om disse beskytter også dem.

I mange, mange år har erhvervslivet haft en særlig status, vi kan selvfølgelig kun være glade for folk, som tager initiativer, skaber noget, men er det ikke på tide at droppe den fortælling om at noget er hævet over noget andet, men begynde en fortælling om at vi er et fælleskab og erhvervslivet er en del af det, ikke udenfor det?

Der er generationsskifte på vej i erhvervsforeningen, den unge Jeppe Ingversen vil blive en del af den, så må man håbe på at de yngre generationer af iværksættere vil danne en ny kultur og ser sig selv som en del af fælleskabet, som man er med at til at udvikle sammen med nogle andre borgere, som er involveret på anden vis, eller bor der bare og derfor har nogle rettigheder - det vil sige udvikle sammen og ikke på trods.

For desværre - den fejde vi har været vidne til hvor man nærmest er anklagende overfor de demokratiske processer, der sætter rammer om vores samfund - tegner ikke godt for vores mikrokosmos her i Lynæs eller ikke i et større perspektiv.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?