16. juni 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Er P-afgift en god idé?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Er P-afgift en god idé?
Debat Halsnæs - 06. maj 2021 kl. 09:59
Af Peter Thorning, Lille Karlsmindevej, Hundested

Hvis Hundested Havn står og mangler penge er det jo en smart måde at beskatte gæster der kommer til byen i bil.

Og for Parkzone bliver der også mulighed for en god indtjening. Deres økonomiske sats går jo på , at mange bilister vil komme til at misforstå, overse og overtræde de dertil indrettede parkeringsregler.
Så for Hundested Havn og Parkzone går ideen kort og godt ud på en ny nem måde at få penge op af lommen på byens gæster. Dette sugerør ned i vores gæsters lommer bliver pakket ind, som havde det til formål at skabe bedre forhold.

Men hvis formålet havde været at løse et problemer med for mange biler og for meget kørsel på havnen, så kunne man have forsøgt at løse det problem på en hensynsfuld måde over for vore gæster og havnens brugere. Man kunne have etableret parkeringspladser med gratis (eller delvis gratis - fx 2 timers fri parkering) på havnens ydre områder. Man kunne have lavet det centrale havneområde til et gå-område, hvor kun nødvendig ærindekørsel med tilhørende korttidsparkering var tilladt. Det vil vores gæster kunne forstå og have glæde af.

Det nye P-ordning ser i stedet ud til at have til formål at give Hundested Havn og Parkzone mulighed for at "beskatte" folk der gæster Hundested og har lyst til at besøge havnens forretninger og restauranter , eller bade fra vores fine badestrand.

Man kan selvfølgelig forestille sig at vore gæster finder andre steder i byen at parkere. Det kan man jo så "pakke ind " som et initiativ som har til formål at fremme en sammenhæng mellem by og havn.

Ulempen ved en privat havn træder her frem på den måde, at mere almene og langsigtede interesser helt ikke må komme i vejen for mere kortsigtede profitinteresser.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?