1. august 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Vi elsker udviklingen, som sker i Lynæs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Vi elsker udviklingen, som sker i Lynæs
Debat Halsnæs - 31. marts 2021 kl. 12:51
Af Joan Ledang og Jan Thorbjørn Nielsen, Lynæs

I lokalavisen 23/3-2021 tegnes et billede af Lynæs Surfcenter, som vi ikke kan genkende. Derfor vil vi med dette læserbrev gerne fortælle vores oplevelse af stedet.

arrow Læs også: Lynæs-hytter: Der tegner sig et flertal mod dispensation

Ikke et ord om fugle eller parkeringspladser, for det har vi ikke forstand på. Men til gengæld vil vi gerne sætte nogle ord på, hvordan vi mener, at Lynæs Surfcenter har påvirket vores lille lokalsamfund. Vi mener, at Jeppe og Johan Ingversen med deres energi og innovative iværksætteri har bragt en positiv udvikling til Lynæs.

Lynæs Surfcenter lejer surf- og kajakudstyr ud, og de laver kurser. De skaber mulighed for at være aktiv på mange måder og på alle niveauer for børn, unge og voksne. Det er positivt.

Men de gør også rigtig meget andet. De har lavet bageri, cafe, butik, fælles spisninger, banko, musikaftener, skaterrampe, biograf, musikquiz, aktiv sommer for kommunens børn, kontorfællesskab, yoga på stranden, sankt-hans og julearrangement, filosofiaftener m.m.

Vi er rigtig mange lokale, både unge, ældre og børnefamilier, som benytter os af de mange tilbud med stor glæde i hele sæsonen.

Desuden er Lynæs Surfcenter med til at skabe arbejdspladser for mange af vores unge, og de bidrager dermed til et stærkt lokalt sammenhold.

En anden positiv sidegevinst ved den særlige surferkultur, som Jeppe og Johan har skabt omkring Lynæs Surfcenter er, at Lynæs nu er blevet et attraktivt sted at bo for bl.a. unge familier.

Det er et faktum, at de unge flytter væk i en arrække, det er helt naturligt, men at fa dem tilbage igen - det kræver, at der er noget at komme tilbage til. Det kræver, at fortællingen om omradet har noget at byde pa.

Fortællingen om Lynæs er ved at ændre sig. Nu flytter de unge også tilbage til Lynæs. Husene bliver solgt hurtigt. Vi har fået en lokal skole og den udvider. Lynæs Kro bliver sat i stand. Vi har fået galleri, pizzabageri, bed & breakfast o.s.v.

Alt sammen som en del af en positiv udvikling, som bl.a. er startet med først Thomas Ingversens og nu hans sønner Jeppe og Johans ønske om, at gøre Lynæs til et attraktivt sted at bo, holde fri og være aktive.

Ja det er rigtigt, at der sidste sommer var mange mennesker i Lynæs. Men Coronaen havde lukket verden ned, og alle danskere holdt ferie herhjemme.

Nyhederne var fulde af historier om, hvordan alle feriesteder i Danmark var oversvømmede af mennesker. Ikke kun Lynæs. Og ja sådan bliver det nok også i år, men mon ikke det finder et fint leje, når danskerne igen må rejse ud af landet på ferie.

Vi elsker Lynæs, vi elsker naturen og vi elsker udviklingen, som sker i Lynæs, og vi tror på, at der er plads til os alle sammen. Både surfere, fiskere, sejlere, strandgæster, fisk og fugle.

arrow Hyttesagen i Lynæs: "Det er fejt, man ikke tør stemme"
13. april 2021 kl. 13:08 Opdateret: kl. 13:08
arrow Synspunkt: "Jeg er sgu stolt af Surfcentret"
09. april 2021 kl. 09:29 Opdateret: kl. 09:29
arrow Havne har overnatning uden tilladelse
09. april 2021 kl. 04:30 Opdateret: kl. 16:55
De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?