13. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Argumenterne mod en havn er mange

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Argumenterne mod en havn er mange
Debat Halsnæs - 21. juli 2020 kl. 14:28
Af Peer Pedersen, Baggersvej 43, Frederiksværk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Virksomheden Liseleje Havn A.M.B.A forsøger endnu engang at få tilladelse til at opføre en havn på kysten ud for Liseleje by og strand.

Liseleje Havn A.M.B.A er en virksomhed der tegner ca. 400 interessenter. Interessenterne, medlemmerne i en sådan virksomhed hæfter ikke for et eventuelt underskud i virksomheden ved en konkurs, Virksomheden har for nuværende et drift underskud samtidig med at de råder over en kassebeholdning på 137 tusind kroner, langt fra nok til at dække million udgifterne ved anlæggelse og vedligeholdelse af en havn til omkring 200 både ud for Liseleje by.

Virksomheden Liseleje Havn A.M.B.A ønsker havnen placeret ud for den naturskønne, meget kendte og benyttede badestrand, der igennem tiderne har været kendt som en af Danmarks bedste badesteder, der har trukket mange badegæster til Liseleje. Badegæsterne vil for de fleste forlade stranden, når solen går ned, hvorimod båd folket kun vil fortrænge ind i læ ved deres både, og der vil kunne feste og støje til gene for de fastboende og andre feriegæster hele eller dele af natten.

Ved anlæggelse af en havn på stedet vil dele af stranden være afhængig af kunstig sandtilførsel, da havnemolerne vil forhindre naturlig sand tilførsel, samtidig med af havnen og indsejlingen en eller flere gange om året vil skulle have fjernet sand for at opretholde en tilstrækkelig dybde til, at de relativt store og dyre både kan komme ind og ud af havnen. Denne evindelige sandflytning vil være meget dyr.

Hvis virksomheden Liseleje Havn A.M.B.A må gå i betalingsstandsning efter igangsættelsen af havnebyggeriet eller på grund af de mange driftsudgifter ved at drive en sådan havn, hvem skal så betale nedrivningen af havnemolerne eller den evige sandflytning, disse for evigt giver årsag til?

Ud over selve havnebyggeriet vil der skulle etableres drikkevand og elektricitet fra Liseleje by til havnen, og Halsnæs beredskab vil skulle øge sit beredskab, måske med mere materiel og mandskab, betalt af skatteborgerne på Halsnæs.

Argumenterne imod en havn ud for Liseleje by er mange, vi skal ikke ændre vores fantastiske kyststrækning for, at nogle få kan få plads til en båd, de med de danske regler for lystsejlads, måske slet ikke har forstand på at sejle i.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?