6. april 2020
Nordmolen, Hundested havn
Nordmolen, Hundested havn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordmolen - hvad er det, vi diskuterer?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordmolen - hvad er det, vi diskuterer?

DEBAT af Henrik Høy-Caspersen, Hundested

Debat Halsnæs Avis - 20. marts 2020 kl. 10:12
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nordmolen og havnens boligprojekt på området debatteres for tiden livligt på sociale medier. En noget rodet diskussion, hvor en del af de fremførte argumenter har en hadefuld og aggressiv tone overfor den havn, der gennem de seneste 10-15 år har udgjort en væsentlig vækstmotor for Hundested og for Halsnæs Kommune.

Man kan naturligvis tale for, at området burde anvendes til kulturelle formår, og jeg er enig i, at et arktisk center ville have været et betydeligt kulturelt fyrtårn på området. Imidlertid har et demokratisk valgt byråd besluttet, at afhænde halvdelen af Nordmolen til Hundested Havn I/S, som således ejer hele Nordmolen. Hundested Havn vælger i pagt med Master plan samt efterfølgende Kommuneplan, at fremsætte forslag om et boligprojekt. Disse planer har været kendt siden 2008, og det forekommer derfor absurd, at nejsigerne her 11 år efter, vælger at flippe helt ud.

Nejsigerne fremturer med argumenter om, at havnen måske alligevel ikke ejer det område, de på helt lovlig vis har købt. Andre nejsigere mener, at man da bare kan ekspropriere området tilbage til kommunen mens andre igen betvivler havnens motiver, og fremturer med påstande om, at havnen ikke har helt rent mel i posen. Det sidste bygger man på, at havnen ikke deltager i diskussionen på de sociale medier.
Forslaget om ekspropriering er kontroversielt og nærmer sig det latterlige. Under alle omstændigheder ville det være en metode, som man i denne sammenhæng skal helt til Nordkorea for, at finde lige.

At pære rundt i havnens motiver, herunder at insinuere, mistænkeliggøre og fabulere omkring lukkethed, der udelukkende handler om deltagelse i debat på de sociale medier eller ej, må være udtryk for mangel på valide argumenter. Under alle omstændigheder er beskyldninger på det niveau så langt under bæltestedet, at det giver sig selv, at havnen naturligvis ikke stiller op til debat – det vil jo blot ende i mudderkastning fra nejsigerne. Det vil ikke føre til noget.

En af de fremmeste nejsigere har fremsat et forslag om svømmehal på området. Med det forslag, der er stillet, kigger vi ind i en investering på 250-300 mill. kr. Uagtet at en ny svømmehal til kommunen naturligvis kunne være attraktiv, må jeg som fagmand på det område fraråde, at man som meget skeler til et sådant projekt på Nordmolen. Samme nejsiger er i øvrigt talsmand for ”den gode tone” i debatten, samtidig med, at vedkommende har udskreget boligprojektet som ”idioti” og dermed tilhængerne af dette som idioter.

Nejsidens retorik og debatniveau minder mere om jantelovsbaseret brødnid fremfor vilje til en reel debat om områdets udvikling.
Derfor kære nej-side, accepter nu tingenes tilstand, herunder Grundloven. Der har været 11 år til tilvænning her. Jeg er godt klar over, at jeres tilgang er, at jo højere I råber, desto mere tror I, at I udgør et flertal. Men decibeldemokrati, kære nejsigere, det duer altså stadig ikke i et moderne, værdibaseret og oplyst demokrati, hvor den verserende lokalplanproces i øvrigt åbner masser af muligheder for, at give input og dermed påvirke processen.