28. maj 2020
Hvorfor er Frederiksværk blevet så børnefjendsk, spørger debattøren. Arkivfoto
Hvorfor er Frederiksværk blevet så børnefjendsk, spørger debattøren. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mangler muligheder for leg og aktivitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mangler muligheder for leg og aktivitet

DEBAT af Mia Kristensen, Havnevej 3, Frederiksværk

Debat Halsnæs Avis - 23. maj 2020 kl. 08:03
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvorfor blev Frederiksværk by børnefjendsk? Frederiksværk er en fantastisk by hvad angår historie, arkitektur, beliggenhed, og der bygges stadig med respekt for en særlig byggestil og farve i centrum, hvilket opleves som meget unikt.

Men de seneste 25 år er byen bleve mere og mere børnefjendsk - ifølge mig.

Friluftsbadet lukker i 1996, Byskolen lukker i 1998, ligeledes lukker Paraplyen som børne / ungdomscenter med kreative værksteder og sodavandsdiskotek i slut 90'erne. Det forbeholdes nu pensionister at anvende huset Paraplyen. Hvad ligger til grund for disse beslutninger om at udslette børne/ungelivet i centrum af byen?
På den anden side af år 2000 findes hverken skole, klub eller andre mødesteder for børn/unge i selve Frederiksværk by.

Man skal nu sende sit barn til toppen af det forblæste Magleblik, hvor en grå, trist kolos toner frem i landskabet. Her er skole, sfo, ungdomsklub og musikskole samlet.

Hvad findes der af udendørs faciliteter for børn og/eller unge i Ungdomsskolen på den gamle brandstation indvies i 2018 – længe ventet.
Bygningen er flot renoveret og der er pæne udendørs arealer, dog ser man ofte arealerne blive brugt af henslængte, cigaretrygende, skærmgramsende unge.

Gymnasieområdet i ly af skov og mose

Foran gymnasiet ligger der en mindre træningsbane, som har været flittigt brugt under coronakrisen. Der ligger ligeledes et stort vildt krat (bagved tennisbanerne), som for år tilbage var zone-opdelte nyttehaver, der kunne lejes til dyrkning af grønt. Det står nu ubrugt hen og tiltrækker kun de unge, der har brug for at holde rygepause, fyre en fed, sniffe gaspatroner, drikke sig i hegnet eller tylle energidrik. Et utiltalende hjørne ved gymnasiets parkeringsplads: Kunne dette område anvendes mere fornuftigt og børne/unge venligt?

Det har stået således i over 20 år og der er kvm nok til at etablere en legeplads eller skaterplads.

Eller skulle man få gang i nyttehaverne igen?

Legepladser i byen: Man skal om bagved sognegården, bevæge sig op i skoven, for at finde en naturlegeplads incl shelter, der henvender sig til børnefamilier. Eller bevæge sig om bag skovbakken til en gammel misligholdt legeplads.

Der er masser af åbne torve og pladser med kunst og mindesmærker.
Nogle steder til og med uden bænke. Der har også været åbne områder, som har været anvendt til ”outstanding” kunst (som flere steder har stået til forfald og lagt op til hærværk – bla området i midten af Allégade. Pinlige genstande.

Kunne esksempelvis dette område anvendes mere fornuftigt og børne/unge venligt? Jeg ser ofte børn stå på løbehjul i dette område ved Allégade, fordi der er en nedkørselsrampe og et lille stisystem foran broen. Ligeledes ser jeg børn og unge stå på løbehjul etc ved parkeringsområdet omkring Nordcenter bagved Fakta.

I det hele taget har jeg set flere børn og unge bruge byen pga corona krisen. Fedt.Der er rigtig mange børn og unge (og voksne), der godt kan lide at stå på løbehjul, skateboard og rulleskøjter.

De skal typisk tage til ”Olliestedet” i Ølsted, eller ”Mellemrummet” på Hundested havn.Sidstnævnte sted blev realiseret i 2002 sammen med Realdania i forbindelsese med en kampagne der hed ”Bedre Byrum” med afsæt i målsætningen om, at ”øge livskvaliteten, ved at bevare og udvikle det liv der leves i og mellem husene i hele Danmark”.Jeg savner en brugbar kunstnerisk legeplads, et åbent mødested, et legested i byen for børn, unge og voksne, med genstande som ikke kun skal betragtes mens man passerer. Der må være plads til andet end etablering af boliger, gigantiske daginstitutioner, kæmpe supermarkeder og parkeringspladser.

Virkelig kedelige prioriteringer: Er det ved at være tid til at skabe endnu bedre byrum for børn og unge også i Frederiksværk? Tid til at skabe selvorganiseret fysisk aktivitet og sociale møder i byens centrum? Jeg har læst om projektet ”Stålsat by” - hvor målsætningen lyder som følger:
”Stålsat By er et byudviklingsprojekt, hvor ambitionen er at skabe nye inddragende og involverende byrum, der på en gang spejler byens særlige historie og stolthed, men som samtidig tilfører byen nye mødesteder, bevægelsesmuligheder og bedre rammer for et aktivt handelsliv”.

For både børn, unge og voksne? Hvad med at slå stort brød op og få gang i en udendørs og centralt beliggende: Streetpark – Skatepark – Adventurezone – Streekmekka – Streetdome you name it....: Find 2000-4000 kvadratmeter, 10-20 millioner kroner og nogen gode arkitekter :-) Det vil vælte ind med børn, unge og måske også turister.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?