8. juli 2020
Modelfoto
Modelfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hold modet oppe i tider med modgang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hold modet oppe i tider med modgang

SYNSPUNKT af Hanne Andersen, beboer i Violen, Løvdalen

Debat Halsnæs Avis - 22. juni 2020 kl. 18:37
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hej - jeg hedder Hanne Andersen. Jeg er 74 år og kom til Violen, Løvdalen, for tre et halvt år siden som, med mine egne ord, som en grøntsag.

Jeg fik dårligt hjerte og blev opereret inde på Rigshospitalet. Operationen gik godt men om natten efter operationen kollapsede jeg. Jeg kom på intensivafdeling og derefter var jeg i lang tid tabt for omverdenen. Jeg kunne ikke kende mine børn og lå i respirator.

Mange gange var mine børn inde og besøge mig for at sige farvel, da de troede jeg ikke ville overleve. Da de efter et par måneder fik styr på mig på Rigshospitalet, kom jeg på de midlertidige ventepladser i Hundested. Efter et stykke tid der ca. en måned, der fik jeg tilbudt en plejehjemsbolig på Løvdalen Violen. Jeg havde svært ved at få en transport til Løvdalen, det var først da min datter sagde så kommer jeg med hestetraileren, at jeg hurtigt fik en kørsel herop.

Mine børn troede ikke, jeg ville overleve at blive flyttet, for jeg var meget dopet af medicin, da jeg blev flyttet. Et par måneder efter min ankomst lå jeg på Violen og fik sondemad og var langt væk. Jeg var meget generet af sonden og blev ved d med at hive sonden ud. Jeg var også her det jeg vil beskrive som en grøntsag.

Pludselig en dag kommer jeg til mig selv og beder det forbavsede personale om en kop kaffe. Det var første gang de hørte mig sige noget overhovedet. Herefter vendte det for mig og sygeplejersken fik lov at fjerne min sonde. Jeg begyndte langsomt at spise rigtig mad
Jeg begyndte at træne med fysioterapeut to gange om ugen i 45 minutter. Jeg sad i kørestol og kunne ikke gå. På Rigshospitalet troede de aldrig jeg kom til at gå. Men de tog heldigvis fejl. Ved ihærdig fys-træning og daglig træning med personalet på Violen kæmpede jeg og kom til at gå igen. Den dag idag går jeg med rollator og bliver mere og mere selvhjulpen. 'Fyssen' fik mig til at gå på trapper og ved hjælp fra mine daglige piger på Violen der blev ved med at tro på mig og bede mig gå, er jeg den dag idag meget selvhjulpen.

Håber på egen bolig

Jeg har i dag et håb om at kunne flytte i egen bolig, trods jeg har det rigtig godt her på Løvdalen. Og jeg har tilmed fået flere gode veninder på afdelingen og elsker at deltage i aktiviteter og arrangementer. Og mange ture.

Under coronatiden har det været svært for mig at undvære min familie, og jeg har et stort savn efter mit midterste barn, som jeg mistede i december måned til sygdom. Jeg har heldigvis to andre børn jeg elsker over alt på jorden og alle deres børn. I denne tid har jeg facetimet med dem alle og nu venter jeg bare på, at det hele åbner helt op.

Jeg ville gerne dele min historie med jer alle, da jeg trods også modgang må siges at være en solstrålehistorie. Og det er en positiv fortælling om aldrig at give op.

(Forfattet af pædagogen Catrine for beboeren.)

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?