27. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den rigtige vej med klassestørrelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den rigtige vej med klassestørrelser

DEBAT af Olaf Prien, byrådsmedlem for SF

Debat Halsnæs Avis - 26. september 2020 kl. 08:29

Max. 24 elever i klasserne! Det har jeg i lang tid ønsket for vores børn og unge. Den nyeste optælling over folkeskolernes klassestørrelser viser, at det går den rigtige vej. Nu har kun 15 procent af skoleklasserne i Halsnæs flere end 24 elever. I en del andre kommuner er klassestørrelsen vokset i løbet af de sidste år, men her hos os oplever vi en sidegevinst af, at vi har gjort skolerne selvstændige.

Mindre klasser er vigtige, så alle børn føler sig set og hørt. Jeg har hørt mange fortælle om, at de under corona-undervisningen før sommerferien oplevede, at elever trives bedre i de delte klasser. Eksisterende store klasser kan med fordel få undervisning af to lærere. Dog kan det være dyrt med endnu mindre klasser, men her kan der være hjælp på vej, når vi retter blikket mod Christiansborg.
SF vil indføre et loft på 24 elever – og det kan klares over tid, når man starter hvert år med de nye 0. klasser. Dette kan bl.a. finansieres ved at forkorte skoleugen med en time – og mon ikke en kortere skoledag giver gladere børn?

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?