18. august 2018
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Værdighed i ældreplejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Værdighed i ældreplejen
Debat Gribskov - 09. august 2018 kl. 13:02
Af Birgit Rosswall, Medlem af Byrådet for Venstre
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
I løbet af sommeren har man kunnet læse diverse debatindlæg om værdig ældrepleje i Gribskov Kommune.

Bl.a. har 2 store medlemsforeninger for ældre (Faglige Seniorer og ÆldreSagen ) og ældrerådet været på banen.

Ældreorganisationerne har givet udtryk for, at der er meget tilbage at ønske i forhold til en værdig ældrepleje i Gribskov Kommune, når politikerne uden de store bekymringer kan beslutte at lukke Holbohave, som udfylder et stort behov for aflastning af pårørende til demente og samtidig er et sted, hvor de demente trives og er glade for at komme.

Svaret fra Formanden for Ældreområdet til de bekymrede foreninger og pårørende er - ikke uventet en sang fra de varme lande - om alt det der er gang i med forebyggelse o.s.v., og Pia Fogh udtaler: " Stedet vil koste os 5,5, millioner kroner at drive årligt fra 2020, når vi ikke længere får statsstøtte".

Pia Fogh forholder sig overhovedet ikke til, hvad en lukning betyder for de berørte, og hvad der reelt spares ved at lukke. Det er jo ikke sådan, at der kan spares 5,5 mio.kr. behovet for Holbohaves tilbud skal jo etableres på anden vis.

Holbohave blev oprettet og sat i drift i forbindelse med ældrepuljen og værdighedsmidlerne, som ganske rigtig blev tildelt kommunerne som puljemidler i nogle år, men herefter indgår i bloktilskuddet, som kommunerne modtager, hvorfor kommunen fortsat modtager de samme beløb, men selv skal prioritere at bruge midlerne til ældreområdet.

Ja bloktilskud fra staten kan kommunerne prioritere som politikerne vil og altså til andre formål, hvis man ønsker det, men det er vel ikke det formanden for ældreområdet skal stå for. Jeg vil i hvert fald kæmpe for, at de midler der er givet til ældre og værdighed også fortsat prioriteres til området. Det håber jeg, at andre i byrådet også vil.

Det lyder en anelse tomt, når formanden skriver: "så vil vi lytte endnu mere til borgerne og deres pårørende, så vi kan styrke vores nuværende andre tilbud til demente og finde på nye" . Man kunne jo passende spørge, hvor meget vil det koste og hvor skal økonomien til disse tilbud komme fra. Hvad med at lytte til, at borgerne ønsker at beholde det, der fungerer godt i stedet for at eksperimentere med sårbare grupper.

Det er da dejligt, at formanden anerkender, at de vigtige erfaringer man har ved driften af Holbohave skal bruges, men hvorfor er det man ikke lytter til de demente og deres pårørende, som både ved underskriftindsamling og diverse indlæg alene beder om at bevare Holbohave i stedet for at tilbyde dem at komme på diverse plejehjems aktivitetscentre, som rigtig mange af dem ikke ønsker at benytte.

Formanden glæder sig til at udvikle demensområdet og ældreplejen med borgere, frivillige m.fl. Det lyder jo lovende, men indtil nu lyder det ikke som om formanden er særlig lydhør over for borgernes ønsker og hvad de oplever som en værdig ældrepleje. Formanden alene vide, hvad værdig ældrepleje er.

En lukning af Holbohave giver ikke 5,5 mio kr. Og derfor ser vi frem til i forbindelse med budgetprocessen at få oplyst den reelle besparelse ved lukning af Holbohave. Som umiddelbart alene er driften af bygningen, da de øvrige omkostninger til aktiviteter og pasning af de demente jo ikke forsvinder, fordi de er et andet sted - måske tværtimod, hvis de ikke ønsker at tage imod at andet tilbud.

Hvad koster pladser på aktivitetscentre, hvad koster den nødvendige ombygning på plejehjemmene, så de kan rumme flere demente. Hvordan vil man tilbyde de demente aktiviteter i lighed med det de har på Holbohave - deltagelse i madlavning, indkøb, havearbejde m.m.

Hvad er omkostningen, når pårørende bliver syge p.g.a. belastningen eller helt må melde fra til at passe deres pårørende, fordi vedkommende ikke vil på dagcenter, når tilbuddet er på et plejehjem. Ja så er det en plejehjemsplads til den demente der skal finansieres !!

Hvad med pårørende netværket og frivillig netværket, hvordan skal det kunne fortsætte, når borgerne bliver spredt på forskellige steder.

Der er rigtig mange spørgsmål og usikkerheder i forbindelse med Holbohave. Spørgsmål, som det kunne være dejligt man havde svaret på inden man traf en så drastisk beslutning, men som Formanden for Faglige Seniorer senest skriver, kan en ansvarlig formand stadig nå at ændre beslutningen.