20. september 2019
Regler for fiskeri skal give mening, mener K. Foto: Allan Nørregaard
Regler for fiskeri skal give mening, mener K. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Regler uden mening skal laves om

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regler uden mening skal laves om
Debat Gribskov - 27. maj 2019 kl. 12:42
Af Mette Abildgaard, gruppeformand, Trine Egetved, byrådsmedlem, Jesper Behrensdorff, byrådsmedlem, Lars Nielsen, 1. Suppleant - Det Konservative Fo
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når regler ikke giver mening, skal de laves om. Derfor vil det Konservative Folkeparti arbejde på at få nogle konstruktive regler for fiskeriet i Danmark og, særligt for Nordsjælland, i Gilleleje. Gilleleje er unik, fordi det er en by med en aktiv fiskerihavn, og det er en del af den autenticitet, som hvert år er med til at tiltrække tusindvis af turister. Stemningen er helt speciel på og i området omkring havnen. Det skal vi politisk gøre alt for at bevare. Der tales hele tiden om, at vi skal bevare de små miljøer. Med den ene hånd kan man søge alverdens EU midler til yderområder, mens der med den anden hånd laves regler, som er tæt på at lukke små erhverv og lokalsamfund ned. Det giver ikke mening.

Når regler ikke giver mening, skal vi se på, om de ikke kan laves om. Det virker uhensigtsmæssigt at fiskere sejler på kryds og tværs af vandet for at fiske. Det er ikke godt for miljøet, og det rammer lokale fiskere i f.eks. Gilleleje urimeligt hårdt. Derfor vil det Konservative Folkeparti gøre, hvad der kan gøres lokalt, nationalt og i EU, for at fiskeriet i Gilleleje og resten af landet kan overleve.