17. november 2019
Sagen om Kirkestræde 5 i Annisse vil fortsat koste mange timer i administrationen. Foto: Karl Erik Frederiksen
Sagen om Kirkestræde 5 i Annisse vil fortsat koste mange timer i administrationen. Foto: Karl Erik Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mange fejl koster dyrt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange fejl koster dyrt
Debat Gribskov - 12. oktober 2019 kl. 22:27
Af formand for Gilleleje Lokalråd Leif Tang Lassen Nordre Strandvej 17, Gilleleje
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Artiklen på Gribskovsiden i Frederiksborg Amts Avis 10. oktober om sagsforløbet i Annisse klarlægger med al ønskelig tydelighed, hvor mange kræfter, hvor megen tid og hvor mange penge kommunen har brugt på et - i administrationen og et kommunalt fagudvalg fejlbehandlet - byggesagsanliggende. Og det er slet ikke slut med det. Med planklagenævnets afgørelse kommer endnu en efterbehandling, eventuel ombygning, eventuel lovliggørelse og eventuel erstatning. Alt sammen noget, der skal behandles både administrativt, juridisk og politisk.

Hvordan ville sagsforløbet i Annisse have været, hvis kommunen - som det allerførste - havde rådspurgt Annisse Lokalråd om en borgeranbefaling og fulgt denne, såfremt den var lovlig?

Ca. 25 procent af byggesagerne i kommunen ender med at skulle genbehandles, fordi der er problemer eller fejl i administrationens sagsbehandling og i ikke så få borgeres byggesager. Det er ikke, hverken fagligt eller økonomisk, en ønskværdig situation i en kommune, der er presset på økonomien.

Der er ca. 800 byggesager i vores kommune om året, det giver ca. 200, der skal genbehandles og/eller lovliggøres. Genbehandling forekommer især, når et byggesagsanliggende ikke følger teksterne i kommuneplanen, lokalplanen eller byggelovgivningen i almindelighed. Når teksterne ikke følges må kommunen ofte give særlige tilladelser eller dispensationer til en bygherre eller de må undlade at gøre det. Ofte vil sådanne tilladelser og dispensationer give anledning til naboklager og det er så her en genbehandling kan blive aktuel.

Hvor megen tid administrationen bruger på genbehandlingssagerne, ved vi naturligvis ikke. Men den slags sager hører til blandt de mest tidsrøvende og økonomisk tungeste. Der er derfor heller ingen tvivl om, at både borgere og kommune med glæde ville være dem foruden. Men kan det lade sig gøre?

Bestyrelsen i Gilleleje Lokalråd har adskillige gange gennemdrøftet ovennævnte sagskompleks og vi tror, vi har en model, som både er driftsøkonomisk positiv, tidsbesparende for især UBL-udvalgets og den tekniske administrations arbejde, samt til fremme for borgernes deltagelse i kommunale spørgsmål.

Det vi foreslår er følgende, som naturligvis inden ikrafttræden skal gennemarbejdes med og accepteres af kommunen:

1) Der indgås en gentleman- aftale mellem borgerne (via Gilleleje Lokalråd) i Gilleleje By og kommunen om, at samtlige byggesagsanliggende i byen, hvor administrationen ansøges om en tilladelse eller en dispensation til noget, der ikke er i overensstemmelse med gældende regler, oversendes til Gilleleje Lokalråd.

2) Her gennemarbejdes sagerne først ud fra kommune- og lokalplansteksterne, derpå ud fra borgernes/byens synsvinkler. I store sager indkalder lokalrådet til borgermøde.

3) Med udgangspunkt heri besluttes en løsning i hver enkelt sag. Løsningen sammenskrives til byens anbefaling til kommunen.

4) Nu træder gentleman-aftalen i kraft! Den lyder således:

"Hvis byens anbefaling er lovmedholdelig, følger kommunen i almindelighed denne".

5) Kommunalbestyrelsen eller et af dens fagudvalg beslutter i hvert enkelt tilfælde at følge eller ikke at følge denne rådgivning. Byens borgere har rådgivet og politikerne beslutter. Dette sidste er der intet nyt i, men det er der i gentleman-aftalen.

Igennem en procedure, som nævnt ovenfor, vil kommunen kunne spare et stort antal arbejdstimer og dermed udgifter i driftsregnskabet. Vi har nemlig tillid til, at en ændring - i den retning vi ovenfor har foreslået - vil reducere antallet af fejl og hvad deraf følger til noget ubetydeligt. Borgernes arbejde med sagerne er naturligvis vederlagsfrit og frivilligt. Det er også en meningsfuld borgerinddragelse og - med lidt store ord - en reaktivering af nærdemokratiet. Og det er ønskeligt, for hvem ved bedre end borgerne i et lokalområde(f eks i Gilleleje By), hvilke tiltag, der ønskes og ikke ønskes iværksat.

Besparelsespotentialet i en sådan procedure/aftaleindgåelse er formentlig ganske stort. Vi forestiller os nemlig, at ikke blot Gilleleje Lokalråd - men at også andre af kommunens lokalråd ønsker at deltage i en procedure af omtalte type.