5. juni 2020
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Konservative ønsker ikke flere besparelser på det almene skoleområde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Konservative ønsker ikke flere besparelser på det almene skoleområde
Debat Gribskov - 20. maj 2020 kl. 16:52
Af Trine Egetved, Det Konservative Folkeparti, Gribskov
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Her til aften har et flertal i udvalget for Børn, Idræt og Familie besluttet, at folkeskolerne i kommunen skal spare 5 procent af deres budget fremover på det almene skoleområde på kommunens store skoler. Altså der, hvor langt de fleste børn går.

Det Konservative Folkeparti har ikke stemt for dette på trods af, at besparelsen er mindre end det oprindelige forslag.

Vi mener, der mangler overblik, og det er helt uhørt at blive ved med at spare på vores almene folkeskole. Hele merforbruget på det samlede skoleområde, kommer som følge af manglende administrativ styring og ekstra mange børn i dyre specialtilbud.

Den samlede ramme til skoleområdet har i mange år være uforandret på trods af et fald i børnetallet på 20 procent. Da skolerne tildeles penge pr. elev, ved vi, at deres forbrug på almenområdet er tilpasset det elevtal, som skolerne har. Og vi har ikke set merforbrug på almenområdet på skolerne.

Siden Det Konservative Folkeparti gjorde opmærksom på dette i november 2019, har vi presset på for at, der skulle laves en gennemsigtig økonomisk styring og en analyse af, hvorfor der er så mange børn i dyre specialtilbud. Desværre er det ikke det, vi er blevet præsenteret for, men nogle forskellige modeller for, hvordan vi kan skære lærere og pædagoger væk på skolerne. Voksne, som kan gøre en reel forskel for det enkelte barn, og være med til at holde børn, som har mindre udfordringer, fast på vores almene skoleområde.

Derfor mener vi, at det er tid til at se på andre muligheder end at skære ned helt tæt på børnene. Der er ikke mere at skære på uden en meget afpillet skole til følge.

Vi ønsker, at vi finder andre steder at spare på. Er priserne på vores eksterne specialtilbud de rette, eller betaler vi alt for meget? Er vores administrative områder som f.eks PPR organiseret rigtigt, så det fungerer effektivt og optimalt? Hvorfor bruges der stadig det samme antal midler på disse områder, selvom børnetallet er faldet med 20 procent.

Hvad koster vores skoler helt præcis? Hvor mange lærere er der pr. barn på de enkelte skoler. Hvad koster bygningsdrift, hvordan er vedligehold, hvordan arbejder skolerne med inklusion mv.

Det Konservative Folkeparti vil gerne være med til, at sikre en effektiv drift af kommunen. Men at spare på det almene skoleområde, så vi tvinger skolerne til at sende børn ud i specialtilbud, fordi de ikke har midler nok på almenområdet, det medvirker vi ikke til. For vi tror ikke på, at 11 procent af børnene i Gribskov Kommune hører til i et eksternt specialtilbud - langt væk fra dagligdagen.

Lige nu er skolerne sat på en voldsom spareopgave. Mange dygtige medarbejdere kommer til at miste jobbet, mange små inkluderende tilbud på de enkelte skoler må lukkes pga. af disse besparelser, og frustrationer i alle afkroge er til at tage og føle på. I mens betaler kommunen eksterne konsulenter mindre formuer for at hjælpe skolelederne med denne opgave! En opgave som i den grad bør være skoleledernes spidskompetence, og som jeg har fuld tillid til, at de magter. Det er skolelederne, der kender deres skole bedst.

Udvalget vil til efteråret lave en proces, hvor der kigges på det hele igen. Det var den proces vi bad om i november 2019. Forhåbentlig kan vi til den tid, blive enige om nogle lidt "klogere" besparelser end en uopfindsom rammebesparelse. Vi havde ønsket, at man ventede indtil den proces var gennemført, da det er tosset at fyre og nedlægge gode velfungerende tilbud nu, for så evt. at kunne genansætte til efteråret, hvis udvalget finder ud af, at det havde været klogere at spare andre steder.

At der nu også skal genforhandles lærertidsaftale er alene med til at skabe endnu mere usikkerhed og uro i en tid, hvor der lige er faldet ro på lærernes arbejdstid. Det er ikke med til at fastholde vores dygtige lærere på skolerne.

Desværre er jeg ret overbevist om, at vi med den beslutning, som et flertal i udvalget har truffet i aften, bare graver hullet dybere, så vi står med en endnu større regning til efteråret, da skolerne ikke kan gøre andet end, at sende børnene i eksterne specialtilbud.

Det mindste man kan forlange er, at vi træffer en beslutning, der er langtidsholdbar.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?