25. september 2018
Foto: Karl Erik Frederiksen
Foto: Karl Erik Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Helsinge by er blevet fattig og trist at se på

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Helsinge by er blevet fattig og trist at se på
Debat Gribskov - 03. september 2018 kl. 15:23
Af Peter Rixen, Løgelandsvej 27, Helsinge
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
Hvor er det trist at gå gennem Helsinge by en tilfældig søndag eftermiddag. Udover flere tomme butikker er stemningen trist og trøstesløs. Flere af ejendommene trænger til at blive renoveret. Man møder diverse blomsterkasser, som er fyldt med visne blomster, og i hele gågaden findes der ukrudt og snavs langs bygningerne samt diverse affald. Det er utroligt, at Erhvervsforeningens medlemmer, som har detailforretninger her, ikke sørger for at holde deres område rent og pænt.

Dette gælder også området ved gadekæret. Markedføringsmæssigt skulle det ellers være en god ide, at ens forretningsgade fremstod så indbydende overfor kunderne som overhovedet muligt. Ja, et godt indtryk kunne måske fremme kundernes lyst til at handle, Som det ser ud nu, så mister man fuldstændigt lysten til at handle her og gå på opdagelse.

Det er ikke kun detailhandlernes ansvar, men ligeledes også Gribskov Kommunes. Det vil være naturligt og rigtigt, at der kom et initiativ fra Gribskov Kommune om at samle diverse berørte detailhandlere og gerne ejendomsejerne også, om et fælles indsats, således at Helsinge by fremover kunne fremstå mere ren og indbydende.

Jeg ved, at andre kommuner har gjort dette, blandt andet ved hjælp af arbejdsløse medborgere, som dermed får et meningsfyldt arbejde til gavn for fællesskabet og dem selv.

Jeg har også været ude ved svømmehallen og den nye skole- også her trænger der til at blive rengjort.

Det generelle indtryk i dag er, at Helsinge fremstår mere fattigt og trist-ligesom det gjorde tidligere i Græsted.

Når jeg så bevæger mig over til Kvickly, så får jeg ikke den samme triste oplevelse. Tværtimod er her ordenligt -pænt og rengjort. Så det kan lade sig gøre, hvis man prioriterer og forstår at et godt omdømme ikke kun er billige og gode varer, men også at ens omgivelser fremstår indbydende.

Ideen her må være, at ved at gøre disse ting, så vil Helsinge by fremstå mere imødekommende og attraktivt for både kommende kunder og turister, hvilket på sigt kan fremme, at der kan skabes flere arbejdspladser og et forbedret skattegrundlag.