19. oktober 2021
Det er fredningen af den grønne  kile - og ikke Kim Valentins rolle, der er  problemet, mener Børge Sørensen..  Foto: Karl Erik Frederiksen
Det er fredningen af den grønne kile - og ikke Kim Valentins rolle, der er problemet, mener Børge Sørensen.. Foto: Karl Erik Frederiksen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fredningen er ikke problemet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredningen er ikke problemet
Opdateret 28. september 2017 kl. 09:49
Debat Gribskov - 27. september 2017 kl. 08:48

Af Børge Sørensen
Kandidat KV17 (SF)

Ndr. Strandvej 31A,
Gilleleje
Valgdebat

Pyramidespillet omkring Det Gamle Rådhus er nu foreløbig endt med at lokalplanen er sendt i høring.

Der har været mange forhindringer, prisen og ikke mindst sagen om borgmesterens habilitet, som nu er indsendt til KL til en såkaldt uvildig undersøgelse. Udfaldet af undersøgelsen kendes selvfølgelig ikke, men den ser ud som om det er den sædvanlige personfnidder.

Den egentlige skandale ligger i at samtlige partier i byrådet har indsendt en dispensationsansøgning til Fredningsnævnet, for at køberen, Humberto Orsini, kan få lov til at bygge på den fredede grønne kile, der strækker sig fra Pyramiden helt ned til stranden. Det er et problematisk knæfald for et kommende byggeri. Udsigten fra Pyramiden mod nord er vidunderlig, og er i virkeligheden den egentlige herlighedsværdi for det gamle plejehjem.

En dispensation fra fredningen er en farlig glidebane. Hvornår bliver det derefter muligt at opstille cafeborde på græsplænen, med musikere, servering og andet hurlumhej? Derfor må alle, som har respekt for fredninger, håbe på, at Nævnet afviser dispensationsansøgningen. Så må Orsini bygge sin restaurant inde i bygningskroppen. Derfra bliver udsigten pga fredningen lige så smuk fra 1. eller 2. sal, som den kan blive jordplanet.

Børge Sørensen
Kandidat KV17 (SF)

Ndr. Strandvej 31A, Gilleleje

Rejser du til udlandet i år?