21. februar 2020
Addi Andersen. Foto: Kim Rasmussen
Addi Andersen. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forgæves kamp mod dumhed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forgæves kamp mod dumhed
Debat Gribskov - 09. februar 2020 kl. 13:17
Af Addi Andersen tidl. byrådsmedlem m.v. (CD) Eghøj 2 , Ramløse
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kommentar til artiklerne »Nok er nok, siger K« og »-Vi latterliggøres og nedgøres«, Frederiksborg Amts Avis 7. februar:

Frederiksborg Amts Avis er en god avis, som jeg er glad for. Jeg har computer, men da jeg er en gammel pige, vil jeg helst have min morgenavis.

Fredag læste jeg under Gribskov, at Det konservative Folkeparti blev behandlet nedladende og gjort til grin på byrådsmøderne, og så kom jeg i tanke om, at jeg også var blevet behandlet dårligt, da jeg var i Helsinge byråd for CD fra 1990 til 1994. Ved valget i 1990 ville jeg ikke gå i valgforbund med Venstre, da jeg ikke mente, at deres socialpolitik var god nok, og af den grund blev CD skubbet ud på et sidespor.

På et byrådsmøde var vi ved at behandle et punkt, hvor Venstres medlem Bendt Hansen (kaldet Bonde Bendt) holdt en lang tale - han bevægede sig tit tilbage til Gorm den Gamles tid. Det blev så min tur, og borgmesteren, som var Claus Lange, blev ved at afbryde mig ved at påstå, at det, jeg sagde, ikke havde noget med sagen at gøre. Da han havde gjort det nogle gange, blev jeg rasende, rejste mig op og pakkede mine papirer sammen og sagde, at hvis jeg ikke kunne få lov at sige, det jeg ville, kunne jeg ligeså godt gå, for det ville jeg ikke finde mig.

Så skred jeg, og jeg ville smække døren indtil byrådsalen efter mig, men der var vakuum på, så døren kunne ikke smække. Så kunne jeg ikke lade være med at grine.

Uden humoristisk sans overlever man ikke i politik. Flemming Møller SF blev sendt efter mig for at stoppe mig, men jeg var væk.

Næste dag stod der i Frederiksborg Amts Avis med store bogstaver: "Byrådsmedlem forlod møde i vrede."

Så jeg ved godt, hvordan det er.

Men trøst jer med, at det er bare dumhed, og mod dumhed kæmper selv Guderne forgæves. Held og lykke.