26. oktober 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Redegørelse fra Attendo

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Redegørelse fra Attendo
Debat Gribskov - 18. juli 2017 kl. 09:54
Af Jesper Behrensdorff og Trine Egetved, Byrådsmedlemmer for Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkeparti i Gribskov ser med dybeste alvor på den meget alvorlige sag, som har været beskrevet i dagspressen omkring kvaliteten af den pleje, som den private virksomhed Attendo leverer.

arrow Læs også: Afgørelse: Plejefirma fejlede før 91-årig døde

Vi mener grundlæggende, at det er rigtigt at udbyde plejen af vores ældre medborgere til private aktører i stedet for at drive det kommunalt. Men det er fuldstændig uacceptabelt, hvis borgerne ikke får den pleje, de har krav på, og som kommunens skatteborgere betaler for. Det må man forvente, at en privat virksomhed naturligvis leverer, hvis virksomheden fortsat ønsker opgaven. I modsat fald må Attendo redegøre for, hvorfor de ikke kan leve op til den aftale, som de selv har indgået med kommunen.

Derfor forventer vi at Borgmester og Udvalgsformand snarest muligt sørger for, at det samlede Byråd får en grundig orientering omkring denne bekymrende udvikling, samtidig med at Attendo redegør for, hvordan de har tænkt sig at rette deres forretningsgang op, så sådanne meget ulykkelige og alvorlige hændelser med helt urimelige menneskelige konsekvenser, undgås i fremtiden.

Det Konservative Folkeparti står for en ældrepolitik, hvor de ældre og deres pårørende skal kunne stole på, at de, som har behovet, får den tryghed, omsorg og pleje, de har behov for, samtidig med at de har mulighed for at vælge mellem mere fleksible kvalitetstilbud, som passer til den enkeltes ønsker og behov.

arrow Ældreråd har peget på fejl i ældrepleje i halvandet år
19. juli 2017 kl. 03:10 Opdateret: kl. 15:48
arrow Attendo får nyt påbud: Kan miste sygeplejen
14. oktober 2017 kl. 01:01 Opdateret: kl. 01:01
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?