18. november 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Husk at stemme til ældrerådsvalget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Husk at stemme til ældrerådsvalget
Debat Gribskov - 14. november 2017 kl. 14:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Jens C.H. Lauritzen, Østre Alle 47A, Gilleleje og Kandidat til ældrerådet

Samtidig med afholdelsen af valg til byrådet og regionsrådet finder valg til ældrerådet sted.

For at kunne afgive stemme til ældrerådsvalget skal man være fyldt 60 år.

Mange er i tvivl om, hvad ældrerådet er. I enhver kommune skal der vælges et ældreråd. Ældrerådet rådgiver kommunalbestyrelsen i ældrepolitiske spørgsmål og fungerer som en slags mellemled mellem politikere og borgere i spørgsmål, der angår ældre.

60+ udgør mere end 13.600 vælgere, godt 40% af den samlede vælgermasse.

Det aktuelle ældreråd har arbejdet meget for at skærpe politikernes opmærksomhed på de væsentligste problemområder, der bl.a. omfatter hjemmesygeplejen, demens, levering af måltider samt hele problematikken om udliciteringen.

Jeg har været medlem af ældrerådet siden juni 2016 og oplevet, at arbejdet er komplekst og krævende. For mig er det en uomtvistelig nødvendighed, at det kommende ældreråd fokuserer på samarbejde og får politikerne til at vedgå, at ældrerådets åbenlyse erfaringer er uundværlige, når beslutninger skal træffes.

Som altid ved et forestående valg taler politikerne om samarbejde. Jeg håber, at de også vil huske det, når valget er afsluttet, også når det gælder ældrerådet.

Debatindlæg af:
Jens C.H. Lauritzen

Østre Alle 47A, Gilleleje
Kandidat til ældrerådet