20. juli 2019
Der er forslag om at flytte biblioteket i Helsinge fra skole til Tinghuset....
Der er forslag om at flytte biblioteket i Helsinge fra skole til Tinghuset....
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dårlig ide at flytte biblioteket

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dårlig ide at flytte biblioteket
Debat Gribskov - 18. juni 2019 kl. 09:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

DEBAT
Rasmus Villefrance, Hestehave 25, Helsinge

Jeg var skolebestyrelsesformand, dengang vi lagde Helsinge Skole, Tofteskolen og Ramløse skole sammen til Nordstjerneskolen. En af de rigtig fede ting ved det var, at Nordstjerneskolen ligger sammen med biblioteket - ligesom Blik i Græsted. På den måde får eleverne adgang til et stort antal bøger, og kommunen sparer penge på ikke at have et skolebibliotek. Tiden har vist, at det var en fremragende ide. Hver eneste dag kan man se både de små og de store elever på biblioteket. Det er en fornøjelse at høre dem tale sammen og blive klogere, når man sidder deroppe og læser avisen.

Eleverne og de unge fra kommunens ungecenter bruger biblioteket. Først og fremmest selvfølgelig bøgerne, men også 3D printeren, spørgsmål til bibliotekarerne, fagblade, dagens aviser, computere og så videre. Der er et stort liv på biblioteket af børn og unge, som deltager i de ting biblioteket laver. Sammen med Blik i Græsted er Gribskov kommune landskendt for at have bibliotekerne på skolerne. Det er noget, vores ledende bibliotekar stolt fremviser på kongresser og lignende.

Jeg synes, det er en dårlig ide at flytte biblioteket væk. Nordstjerneskolen ligger i tæt konkurrence med privatskolerne, og med folkebiblioteket på samme matrikel får skolen en "gratis" konkurrencefordel - år efter år efter år. Det betyder også, at vores unge får bedre muligheder for at uddanne sig. Jeg vil være ked af, hvis vi ødelægger det, vi har bygget op i løbet af de sidste 10 år.

Så ærlig talt - begrav nu den ide. Handelen i Helsinge skal først og fremmest sikres ved, at de handlende laver nogle spændende butikker, som man simpelt hen ikke kan lade være med at gå ind i. Som nu for eksempel isboden og fiskemanden i Kvickly - det er sådan, man gør. Jeg tror simpelt hen ikke på, at et bibliotek kan gøre en kedelig butik spændende, så hvis det er derfor, man vil flytte biblioteket, så er pengene spildt, og en masse børn og unge bliver fattigere i hverdagen.