15. november 2019
Anders Gerner Frost er den tredje borgmester, som får ansvaret for  byggesagen  på Østre Allé i Gilleleje. Foto: Allan Nørregaard
Anders Gerner Frost er den tredje borgmester, som får ansvaret for byggesagen på Østre Allé i Gilleleje. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Borgmester nummer to og tre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester nummer to og tre
Debat Gribskov - 13. oktober 2019 kl. 19:44
Af Annie Thomsen, Gilleleje Strandvej 13, Gilleleje
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kommentar til artikel i Frederiksborg Amts Avis 11. oktober »Borgmester nummer to får ansvaret«:

Anders Gerner Frost er nummer borgmester, som får ansvaret for Kirkestræde nr. 5 i Annisse, men han er nummer tre, der overtager Østre Allé 53, Gilleleje.

Han havde selv stemt for at lovliggøre det hamrende ulovlige byggeri sammen med andre fagfolk, der således sammen stemte mod bedre viden. Anders Gerner havde mandsmod, da han blev borgmester til at invitere til møde med syv deltagere, om en økonomisk løsning, selv om Statsforvaltningen havde udtalt, at byggetilladelsen stod ved magt. Det fik udvalgsformand Pernille Søndergaard hurtigt forpurret, uden at sætte sig ind i sagen eller på dagsorden, men brugte sin egen. Min fremlagte dokumentation, oplæg til møde 1. marts 2018 og det, som borgmesteren selv havde bedt om "juridisk redegørelse" med dokumentation billeder og lov henvisninger, har deltagerne kvitteret for at have læst, men den ansvarlige borgmester vil ikke svare på, om det som aftalt, kan danne grundlag for politisk erstatning til de berørte naboer. Således uden at svare på det, der var dagsordenen, lukker Gerner Frost sagen politisk.

Det kan så undre, at borgmesteren om sagen i Annisse udtaler, at hans holdning er, at hvis man har begået en fejl, skal man skynde sig at erkende den, og berigtige den, så man kan komme videre. I denne sag har borgmester Kim Valentin til Frederiksborg Amts Avis udtalt, han ikke ønskede det skulle blive ny Øster Allé 53 sag, men han og tidligere udvalgsformand havde ansvaret.

Nu er mit spørgsmål, hvor dybt kan Gribskov kommune synke over for byens lovlydige borger? Må vi få ret, når vi har ret, inden for de klagemuligheder, vi har? Er det jurister, embedsmænd/damer og byrådets fornemmeste opgave ved hjælp af magt/embedsmisbrug, at nedgøre, umuliggøre borgernes retssikkerhed, ved at give urigtige oplysninger til de klagemuligheder, vi har?

Jeg har fået svar på min henvendelse 22. maj 2018 til Statsforvaltningen, nu Nævnenes Hus, om jeg finder, det er yderst uheldigt, kommuner/advokater kan udnytte klageenheden, når den ikke kan gå ind i de skøn, som byggesager, hvor der er foretaget helhedsvurdering, bygger på. Det er tilfældet på Østre Allé 53. hvor det lykkes kommunen, bygherre og deres fælles advokat indirekte at få Statsforvaltningen til at godkende alle deres ulovligheder og til at udtale, at byggetilladelsen er lovlig. Det er dog under forudsætning, at byggeloven og bygningsreglement er overholdt, hvilket enhver ved ikke er tilfældet. Kommunen bruger godkendelsen til, at den ikke kan udbetale erstatning ifølge kommunalfuldmagten, når der foreligger en gyldig byggetilladelse