21. januar 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: VelfærdsClass eller SkatteEconomyClass

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VelfærdsClass eller SkatteEconomyClass
Debat Furesø - 19. november 2019 kl. 10:27
Af Eddi Meier Bringebakken 88 Jonstrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er gang i en god udvikling i Furesø, hvilket bl.a. afspejles med udvidelser på over 20 mill kr. til kernevelfærden i det netop vedtagne budget for 2020, som vel at mærke i vanlig Bondo-stil blev vedtaget af enigt byråd. Det er ikke kun i budgettet, udviklingen kan ses. Går man en tur i byen, med eller uden borgmesterens tilladelse, kan man se, at der sker noget, f.eks. her i Ny Jonstrup (Sydlejren), hvor anlægsarbejdet til Jonstrup Børnehus (billede) netop er gået igang. Det for at sikre, at de nye familier, der flytter ind i mange af de 500 nye boliger, der er under opførelse i Ny Jonstrup, kan få passet deres børn fra dag 1, et godt eksempel på rettidige omhu. Der sker også forbedringer inden for andre områder som skole, kultur, idræt, sundhed og ældreforsorg, foruden inden for trafik, transport og grøn omstilling, så det stigende antal Furesøborgere kan få tilbudt de velfærds- og serviceydelser samt infrastruktur, man kan forvente af en moderne kommune. Dette vil, sammen med de særlige økonomiske udfordringer Furesø slås med, sandsynligvis kræve flere penge i årene fremover.

Det har igennem de sidste 10 år været en topprioritet for den socialdemokratiske ledelse af Furesø, at pengene passede i kommunekassen. Det forekommer derfor fornuftigt, at Hassan Yilmaz er ude med tanker (9/11) om en mulig skattestigning i Furesø på 0.5% for at sikre en fortsat god udvikling af kernevelfærd og infrastruktur. Meget forudsigeligt har det fået det borgerlig skatteklynkekor til at kaste sig ud i deres rituelle jammerklagesange om for høje skatter, ingen styr på økonomien osv. De glemmer dog i den forbindelse, at sidst, der ikke var styr på økonomien, var tilbage i 00'erne med borgerligt flertal og en venstreborgmester i spidsen for slet ikke at nævne Brixtoftes voodoo-økonomistyring af Farum. Spørgsmålet er i al sin gribende enkelthed, om borgerne ønsker, at Furesø kører på VelfærdsClass, som vi i Socialdemokratiet, eller SkatteEconomyClass, som de borgerlige.

Personligt ville jeg blive rigtig ked af, hvis der pga. skattetænkning ikke ville blive råd til at fortsætte den gode udvikling inden for kernevelfærd og grøn infrastruktur. Det hoster jeg gerne op med en ekstra ½ kommuneskatte-% for at undgå.