15. juni 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Svar til Søren Højbjerg om udlændingepolitik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Svar til Søren Højbjerg om udlændingepolitik
Debat Furesø - 03. juni 2021 kl. 20:13
Af Finn Baunø, Gartnerkrogen 11, Værløse

debat I sit indlæg i FuresøAvis den 26. maj gør Søren Højbjerg fra Nye Borgerlige sig til talsmand for en politisk retning for kommunens integrationspolitik, der virker både uigennemtænkt og noget naiv.

Det gør han med baggrund i en erklæring fra Det Radikale Venstre i Furesø.

Hvad har han dog tænkt sig at stille op med de indvandrere og efterkommere efter disse, der nu engang er i vores kommune, og som endnu ikke er i arbejde, men som kommunen stræber efter at få ud på arbejdsmarkedet.

Han udtaler, at integration er et personligt ansvar - ikke en offentlig opgave.

Det er jo helt forkert! Naturligvis er det i det offentliges interesse, at disse beboere i kommunen integreres og også hjælpes ud på arbejdsmarkedet til gavn ikke kun for sig selv, men også for kommunens økonomi.

Nye Borgerlige ønsker at fjerne alle kommunale integrationsprojekter for udlændinge. Det gælder uden smålig skelen til, hvor de kommer fra.

Ca. 40 procent af disse borgere stammer nemlig fra vestlige lande og ca. 60 procent fra ikke vestlige lande, men Søren Højbjerg mener åbenbart heller ikke, at det bør gøre en forskel.

Uden at ville stemme hverken socialdemokratisk eller radikalt ved det kommende kommunalvalg, vil jeg dog være endnu længere fra at støtte op om Nye Borgerliges snæversynede politik, som jeg bestemt ikke håber, vil vinde mange stemmer.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?