17. oktober 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ole Bondo løber fra løfterne til forældrene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ole Bondo løber fra løfterne til forældrene
Debat Furesø - 19. september 2018 kl. 08:16
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Gregers Bisgaard
Hyldevænget 22

Farum

For ganske få år siden sloges vi forældre mod forvaltningen og politikerne vedr. omdannelsen af vores gode fritidshjem til FFO'er. Men demokratiet var sat ud af spil. Man ville ikke i realistisk dialog med os forældre, og derfor fik vi FFO'er.

En af vores bekymringer var bla. at taksterne ville stige ved etableringen af FFO'er i Furesø kommune. For ved etablering af FFO'er er det op til kommunerne at sætte taksten, hvor i mod takster for daginstitutioner og fritidshjem er lovbestemt.

Den gang blev vi forældre lovet fra både forvaltning og politisk side at det ikke ville komme til at ske. Men det løfte mener forvaltningen og Ole Bondo åbenbart ikke skal holdes længere. Vi forældre kan nu læse i det fremlagte budget at der lægges op til stigninger på op til 100 kr. pr. måned. Dette er faktisk mange penge for en børnefamilie.

Derfor må vi forældre nu konkluderer at Ole Bondo og forvaltningen ser FFO'erne som en mulig indtægtskilde til det skrantede budget og er derfor parat til at løbe fra sine løfter. Argumenterne i budgettet er at vores takster ligger i den lave ende af skalaen i forhold til de kommuner vi sammenligner os med. Ved de forslået takststigninger vil Furesø kommune lægge sig i midterfeltet. Men det er da ikke en saglig grund, vi må konkludere at forvaltningen og Ole Bondo er løbet tør for argumenter, siden det er det eneste argument de har.

Endvidere vil jeg gøre Ole Bondo og forvaltningen opmærksom på at det ikke kommer os Furesø borgere ved, hvilken takst de beslutter i andre kommuner. Det har vores omegnskommuner jo selv besluttet ved at vælge det byråd de har. I Furesø kommune har vi valgt vores eget byråd og de kan ikke løbe fra deres løfter som de har givet til forældrene.

Så kære Ole, hold hvad du har lovet og hold taksterne i ro, og lad være med altid at skulle bruge omegnskommunerne som argument. Man kommer altid længst ved at holde sine løfter.