23. oktober 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nabofejde til ingens nytte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nabofejde til ingens nytte
Debat Furesø - 05. april 2018 kl. 09:29
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
JONSTRUP: Det får ingen konsekvenser for Furesø kommunes økonomi, hvis en klage til Planklagenævnet fra Ny Bringe Grundejerforening (NBG) i Jonstrup over forhold på Sydlejren, opretholdes.

Derfor har flere enkeltpersoner valgt at fremsende NBGs klage i eget navn.

Christine Brochdorf fra Furesø kommune oplyser "at kommunen har taget højde for at nye beboere flytter ind senere end først antaget. De budgetmæssige konsekvenser af den reviderede boligprognose og befolkningsprognose, som omfatter den samlede befolkning i Furesø Kommune, kendes først, når befolkningsprognosen er indregnet i forvaltningens forslag til budget 2019 i maj 2018."

Skatteindtægter fra nye beboere medregnes først, når de nye beboere i Sydlejren reelt er flyttet ind.

På to stormfulde ekstraordinære generalforsamlinger i marts blev bestyrelsen af et flertal pålagt at trække en klage til Planklagenævnet tilbage. Modstander af klagen argumenterede med at det ville forsinke nye beboeres lånemuligheder og at Grundejerforeningen vil stå dårligt i kommunens øjne.

Det var en kreds af grundejere omkring aktivitetsforeningen Jonstrup89, der havde indkaldt til samling uden om bestyrelsen.

Bølgerne gik så højt, at en grundejer dagen efter udtalte, at det var godt vores børn ikke oplevede, hvor lavt et niveau voksne diskuterer på.

Konsekvensen af de to generalforsamlinger har altså været at en masse naboer er kommet i modsætning til hinanden. Det er lykkedes at splitte grundejerne i to grupper.

Bestyrelsens fandt at det var vigtigt at udbygningen af Sydlejren og de trafikmæssige konsekvenser for området blev set på med udefra kommende øjne. Det mente et flertal af deltagerne på generalforsamlingen ikke.

Bestyrelsen fandt også at nye Jonstrup borgere skal sikres at der er styr på forureningen, grundvandsstigning og trafikken. Så kan alle i Jonstrup se hinanden i øjne, og naboskabet gives de bedst mulige rammer fra begyndelsen.

I en udtalelse i avisen oplyser en af initiativtagere til generalforsamlingerne Eddi Meier, kandidat for socialdemokratiet ved kommunalvalget, at der er to klage sager, men generalforsamlingerne alene har taget stilling til den ene klage, skal trækkes tilbage, og der er vist ikke mange der er uenig i at det ikke er i nogens interesse at tage en ny generalforsamling. Han anbefaler at vente til bestyrelsen i grundejerforeningen er på valg i foråret.

Steen Christiansen
Bringetoften 6

Jonstrup