13. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jeg har et super godt tilbud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeg har et super godt tilbud
Debat Furesø - 03. december 2019 kl. 11:35
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Debat
FURESØ: Åbent brev til alle politikere i Furesø Kommune - andre kommunalpolitikere må gerne læse med. Læs endelig til slutningen, for jeg har et super godt tilbud til jer.

Efter 18 måneders sagsbehandlingstid, kører min sag om frivillig anbringelse af min søn, med ADHD og Infantil Autisme, stadig... Jeps, der står 18 (atten!) måneder. Det har været noget af en gyser, hvor der har været mange mennesker ind over. Dels fra kommunens side i noget, der føles som et forsøg på at sætte mig på plads i "kampen" for min søn, og dels på initiativ fra mig selv i et reelt forsøg på at få kommunen til at træffe en rimelig afgørelse om anbringelsessted. Sagen har været i Ankestyrelsen i flere omgange med varierende udfald. Efter sagen blev afsluttet af kommunen uden noget egentligt resultat, sendte jeg d. 21. oktober en ordentlig stak dokumenter til Ombudsmanden, som har besluttet at behandle sagen.

Jeg har skrevet til flere af jer politikere i det forgangne år. Kun Borgmesteren har reageret. Første gang med at invitere mig til et møde med ham og konstitueret leder af Center for Børn og Familie, anden gang for at invitere til møde med leder af Center for Børn og Familie og konstitueret Velfærdsdirektør. 3. gang var responsen en ikke synderligt imødekommende mail om, at han "har fuld tillid til, at forvaltningen varetager dine og din søns interesser helt efter lovgivningen og i overensstemmelse med de retningslinjer og serviceniveauer, som vi har i kommunen". Den mail modtog jeg i juni 2019. Dér havde sagen rundet ét års jubilæum.

Undervejs har sat mig ind i love og regler. Bl.a. Serviceloven, Forvaltningsloven og Retssikkerhedsloven er blevet gransket, inkl. vejledninger og bemærkninger til lovteksterne. Dette for at jeg kunne vejlede kommunen i deres pligt og min ret. Jeg er ikke jurist eller lignende - bare et helt almindeligt menneske med to handicappede børn.

F.eks. var det mig, der måtte gøre kommunen opmærksom på, at de skal tilbyde mig en støtteperson efter Servicelovens § 54, så snart anbringelse kommer på tale som en foranstaltning. Dette skete mere end 6 måneder efter, at der var truffet afgørelse om anbringelsen. Før jeg var klar over, at jeg havde ret til en støtteperson, brugte jeg 10.000 kr. (jeps, titusinde kroner!) på at få hjælp fra en privat socialrådgiver. Det er åbenbart blevet et job, nu hvor det har vist sig, at kommunerne har udfordringer med at løfte opgaven med overholde love og regler i arbejdet med familier og borgere, der har udfordringer af den ene eller anden art.

Jeg har også fra start bedt om at blive inddraget i sagsbehandlingen. Det er ikke lykkes for kommunen at gøre det. Siden hen er jeg blevet klar over, at kommunen skal tilrettelægge sagsbehandlingen, så jeg kan inddrages jf. Retssikkerhedslovens § 4. Det gør jeg så opmærksom på fremover, med henvisning til loven.

I det forgangne år efter afgørelse om anbringelse blev truffet i fuld enighed, har kommunen gentagne gange skrevet til mig, at jeg ikke samarbejder om anbringelsessted. Det er en retorik, jeg slet ikke bryder mig om. Og når det er skrevet i et notat i sagen, står det der for evigt. Så jeg bliver ved med at gøre opmærksom på, at det set fra min stol, er kommunen, der ikke samarbejder med mig om at finde en rimelig løsning til min søn.

Alt i mens, jeg fortsætter "kampen", vender jeg tilbage til starten af mit indlæg og det gode tilbud til Kommunen: ansæt mig som uvildig tovholder for borgere, der kommer til kort i "kampen mod kommunen". En person, der kan give en hjælpende hånd, når helt almindelige mennesker skal navigere i lovgivning. Jeg kan være mellemled og fungere som borgernes krykke i den komplekse verden det er, når man bliver kastet rundt mellem paragraffer, centre, forvaltninger og myndigheder. Jeg er ved at have rigtig godt styr på, hvordan jeg finder rundt i love og regler på de sociale områder, qua min egen "kamp mod kommunen". Det er umenneskeligt at udsætte os helt almindelige mennesker for det enorme stykke arbejde, når man i forvejen er presset af udfordringer med fx handicap eller psykisk sårbarhed. Jeg er sikker på, at min løn kan tjenes ind ved den ressourceoptimering, der kommer, når kommunen slipper for at bruge tid på klagesager, forklaringer, møder og telefonkald i sagerne. For slet ikke at tale om de besparelser, der vil komme på den lange bane, når man rammer den rigtige løsning i første hug, i stedet for at lave spareøvelser gennem nøl og forkerte afgørelser.

Så jeg glæder mig til at høre fra jer, når I er klar med sådan en stilling. Den snupper jeg. Jeg har også idéer til, hvordan kommunen med respekt og empati kan støtte op om de mennesker. der har brug for det. OG overholde love og regler samtidigt. Det skulle nødigt ende, som det højaktuelt er endt i en anden kommune i hovedstadsområdet.

Og så bliver det i øvrig rigtig godt, når regeringen får øjnene op for, at handicapsager ikke hører hjemme i kommunalt regi.

Hey, og så tjek lige denne gruppe på Facebook: #enmillionstemmer - bak op om pårørende til handicap og psykisk sårbarhed

Marie Rønne
Gartnervænget 29
3520 Farum

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?