25. september 2018
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hvem bestemmer?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvem bestemmer?
Debat Furesø - 11. september 2018 kl. 13:26
Af Ulla Hess Bestyrelsesmedlem i Furesø By og Land
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi står I dag overfor en stor ændring af vores centrale bydel Farum hovedgade48 til 52.

Vi er alle interesseret i, at der bliver skabt liv på dette sted.

Men spørgsmålet er om, vi skal give 2bygherrer lov til at omdanne dette sted til et arkitektonisk ikke tilpasset, sterilt og historieløst byrum, som desværre breder sig ud over vores land i disse tider. Også i forstæderne.

I flere år har borgere i samarbejde med byrådet skabt et grundlag for Hovedgadens udvikling igennem arkitektur og byrum, Hovedgadeplan, lokalplaner og kommuneplan for netop at undgå denne situation.

Den 22.august sidste år, da kommuneplanen lige var blevet vedtaget og endnu ikke helt "tør", dukker Rema 1000 og Korf så op med et forslag med nogle mangelfulde skitser og en grundplan.

En plan, der i forhold til alle hensigter i kommunens vedtagne planer er uforenelige. Ja, ikke mindst i forhold til byrådets nyligt vedtagne arbejdsgrundlag.

Planerne bliver fremlagt som en situationsplan, men når det drejer sig om selve byggeriet er tegningsgrundlaget så mangelfuldt, at det svarer til, at man vil tage et fotografi af en person og kun fotograferer fødderne.

Det koster penge at lave bygningstegninger, der viser, hvordan det vil falde ind i omgivelserne og det har man åbenbart sparet væk. Alligevel stiller bygherre på denne måde krav om, at kommunen skal tilsidesætte og fremstille kommuneplanændringer og nye lokalplaner, der ikke er forankret i lokalbefolkningen.

Ifølge forvaltningen i alt 24 steder afviger planerne fra f.eks. kommuneplanen-Afhængig af konkretiseringen i forhold til vedtagne planer kan det snige sig op til 70. Men hvordan skal vi tage stilling når planskitserne ikke er konkretiseret?

Et byggeri, der skal stå måske i hundrede år, må ikke besluttes på så løst et grundlag. Det giver frustration og vrede ,når det først dukker frem og så er det forsent!

Vi går ind for arkitektonisk transformation og nyskabelse, men her er tale om et byggeri, der afviger fra alle hensigtserklæringer - selv byrådets egne!

Det er vigtigt ikke at blive grebet af den eufori det skaber, at nu sker der endelig noget, der skaber liv- så må vi hellere slå til.

Vi står overfor et byggeri, der overbebygges med 20 pct. med brunlige facader med store glaspartier, goldt og glat med betonklodsens firkantede tagkonstruktion i et miljø, som var tiltænkt stationsbyens proportioner og ikke et voluminøst forstadsbyggeri.

Grunden skal udnyttes maksimalt, men kvalificerede tegninger er der ikke råd til!

Hvem er det så der bestemmer udviklingen i vores by?

Den store borgerinddragelse er ikke blot en dialog.Det skulle være et samarbejde, hvis det skulle give mening,når mange borgere lægger tid og kræfter i at deltage i disse høringsmøder.

Med et manglende politisk engagement i fagligt arkitektoniske løsninger er det som byrådsmedlem det letteste at vælge, at sætte ændringer i værk,der følger bygherrerne og det er det, der er ved at ske nu.

Hvorfor stillede byrådet ikke krav til bygherrerne fra det eksisterende plangrundlag fra starten. Lovgrundlaget var der jo!

Vi vil gerne have,at der sker noget på dette sted, men ikke med et mangelfuldt og for miljøet uforeneligt forstadsbyggeri,der i den grad ødelægger vores hovedgade.

Hvad kan byrådet så gøre?
Et ordentligt tegningsmateriale med illustrationer af ,hvordan byggeriet tager sig ud i helheden!

De kan stille krav om mindre udnyttelsesgrad!

At bygningskroppene udformes i overensstemmelse med arkitektur og byrum!

At den nødvendige forsyningstrafik afvikles så lydløst som muligt for naboerne!