20. oktober 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Friplejehjem nu

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Friplejehjem nu
Debat Furesø - 12. september 2019 kl. 09:42
Af Susanne Mortensen (K), Gustav Juul (V) og Ole F. Holleufer (LA)
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I budgetaftalen ifm budget 2019 blev det besluttet at udvide plejecenter Lillevang med 50 pladser. Dertil skulle muligheden for at etablere et friplejehjem undersøges for at imødekomme et fremtidigt, yderligere behov for flere plejehjemspladser.

På byrådsmødet den 4. september stemte et samlet Byråd for, at udvide plejecenter Lillevang med 55 pladser. Det er 5 pladser mere end oprindeligt besluttet. En god beslutning som hele byrådet var enige i, selvom det betyder, at der skal findes yderligere 2,5 mio. kr. årligt til driftsudgifter til plejecenteret.

Så vidt så godt, skulle man måske tro. Men Formand for udvalget for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv, Matilde Powers(S), gjorde Byrådet opmærksom på, at 55 pladser ikke var dækkende for behovet, set i lyset af den demografiske udvikling.

Vi undrer os derfor meget over, at der i sagsfremstillingen står, at »Friplejehjem kræver, dels at man har en egnet grund hertil, dels at der er et konkret kapacitetsbehov«. Er der et kapacitetsbehov eller ikke? Hvis der er et kapacitetsbehov, hvilket Mathilde Powers(S) jo tydeligt gjorde opmærksom på, hvad er så forklaringen på, at der også i sagsfremstilingen står,«Forvaltningen vil løbende vurdere behovet, herunder om friplejehjem på længere sigt kan være et supplement til de kommunale plejeboliger«. Ifølge udvalgsformanden er behovet lige rundt om hjørnet.

Vi ønsker, at der i byrådet udvises lige så stor respekt for borgelige afsnit i budgetaftalen som f.eks. friplejehjem, som vi ser med f.eks. almennyttige boliger. Et friplejehjem giver rigtig mange fine muligheder for borgerne og kommunen undgår store anlægsudgifter.

Skal vi kunne imødekomme fremtidens efterspørgsel på plejehjemspladser, så skal vi i gang nu med at få etableret et friplejehjem.