5. december 2019
Farumgård. Foto: Allan Nørregaard
Farumgård. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dialog er vejen frem i Farumgårdsagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dialog er vejen frem i Farumgårdsagen
Debat Furesø - 25. november 2019 kl. 12:29
Af Poul Lüneborg, Cand. jur. Formand Furesø By og Land.
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Furesø By og Land har vi gennem de seneste godt 2 år fulgt udviklingen af konflikten mellem kommunen og ejeren af Farumgård.

Jeg har på vegne af foreningen undervejs flere gange kommenteret behandlingen af sagen i lokalaviserne og drøftet denne med borgmesteren og ejeren af Farumgård.

Der ser nu ud til at være politisk tilslutning til at bede fredningsmyndighederne om at tage stilling til på den ene side hensynet til ejerens privatliv, på den anden side hensynet til offentlighedens adgang til den fredede bygning med tilhørende haveanlæg og park. Det er en udvikling, som må hilses med tilfredshed.

Kommunens økonomiudvalg indstiller til byrådet, at fredningsmyndighederne behandler en revision af stiføringen for offentlighedens adgang gennem området. Kommunens administration fremlagde oprindelig 3 alternative forslag til et fremtidigt stiforløb. Ingen af disse forslag er forenelige med den oprindelige fredning fra 1949.

Økonomiudvalget har endvidere besluttet, at henvendelsen til fredningsmyndighederne skal ledsages af en beskrivelse af det forslag til stiføring, som Farumgårds ejer Kresten Bergsøe drøftede med borgmester Ole Bondo Christensen i efteråret 2017. Økonomiudvalget bemærker, at dette forslags forenelighed med den oprindelige fredning ikke er vurderet, hvortil kommer eventuelle tilgængelighedsproblemer ved forslagets gennemførelse. Tilføjelsen af forslaget fra efteråret 2017 til kommunens henvendelse til fredningsmyndighederne hilser vi med tilfredshed i Furesø By og Land.

I foreningen har vi fundet det naturligt, at kommunen i sin sagsfremstilling har lagt vægt på tilkendegivelser fra Foreningen Mølleåparkens Venner og den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening. Danmarks Naturfredningsforening har en særlig interesse i en sag som den foreliggende, idet denne forening har kompetence til selvstændigt at rejse en ny fredningssag i henhold til naturfredningsloven. Når dette er sagt, stiller vi os i Furesø By og Land noget uforstående overfor det forhold, at der i sagsfremstillingen intet er anført om Furesø By og Lands stillingtagen til sagen. I den forbindelse minder jeg om, at foreningen er lokalafdeling under Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, som er berettiget til at rejse sager efter bygningsfredningsloven. Det er min vurdering, at stillingtagen til en fredning af Farumgård med tilhørende have- og parkanlæg i dag ville være at behandle efter bygningsfredningsloven og ikke efter naturfredningsloven, idet bygningsfredningslovens § 3 stk. 2 netop omhandler en bygning med tilhørende anlæg som Farumgård. Det er et forhold som fredningsmyndighederne bør være opmærksom på, når de skal behandle en ny sag om revision af stiføringen gennem Farumgård. Fredningen af Farumgård blev i sin tid gennemført efter den gamle fredningslov fra 1937, der er siden gennemført betydelige lovændringer på området.

I Furesø By og Land lægger vi stor vægt på, at økonomiudvalget har besluttet at henstille til anklagemyndigheden om at frafalde den af kommunen rejste straffesag mod ejeren af Farumgård, der således ikke kan siges at have handlet ulovligt ved lukning af offentlighedens adgang gennem Farumgård i sommeren 2017. Sagen burde i sin tid aldrig have været påbegyndt som en politianmeldelse, men derimod anmeldt til fredningsmyndighederne.

I Furesø By og Land skal vi være blandt de første til at understrege vigtigheden af, at fredningen af Farumgård opretholdes, samtidig med at der findes en løsning på offentlighedens adgang til det kulturhistoriske anlæg, som Farumgård repræsenterer og som tager hensyn til, at der er tale om en privat ejendom, hvor udgifterne til vedligeholdelse af bygninger, haveanlæg og park alene påhviler ejeren.

I efteråret 2017 foreslog Farumgårds ejer Kresten Bergsøe , at kommunen sammen med ham skulle forpligte sig til at rejse en ny fredningssag til revision af offentlighedens adgang til Farumgård. Han var dengang villig til at genåbne for offentlighedens adgang, medens sagen blev behandlet af fredningsmyndighederne. Et sådant initiativ ønskede kommunen ikke at medvirke til, idet man kun var villig til at bede om en undersøgelse af, om der var grundlag for en ændring af offentlighedens adgang. Nu da det ser ud som kommunen er villig til at rejse en ny fredningssag, forekommer det oplagt, at kommunen tager ejeren af Farumgård Kresten Bergsøe på ordet med henblik på at tilvejebringe et fælles grundlag for en fremtidig stiføring til forelæggelse for fredningsmyndighederne. Et sådant initiativ fra kommunens side vil være i fuld overensstemmelse med Furesø By og Lands tidligere opfordringer til sagens løsning.

Således som sagen har udviklet sig gennem de sidste par år, kan en sådan fornyet dialog mellem parterne synes vanskelig. Furesø By og Land skal derfor foreslå, at der til den videre behandling af sagen indhentes en sagkyndig udtalelse fra en uafhængig ekspert på området. Her forekommer det oplagt at pege på professor, dr.jur. Peter Pagh fra Københavns Universitet, som har stor ekspertise på området.

For Furesø By og Land er det af afgørende betydning, at denne sag finder en afklaring indenfor den nærmeste fremtid i overensstemmelse med Furesøvisionens slogan om »vi skaber løsninger sammen«. I modsat fald må det befrygtes, at der bliver tale om en sag, der vil trække ud i flere år, og det er der ingen som kan være tjent med.