19. oktober 2020
8. klasserne på Marie Kruses Skole har været på virtuel studietur. Pressefoto
8. klasserne på Marie Kruses Skole har været på virtuel studietur. Pressefoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: Furesøs lokale friskole gav corona baghjul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: Furesøs lokale friskole gav corona baghjul
Debat Furesø - 14. oktober 2020 kl. 11:45
Af Martin Sass Berntsen, kommunikationskonsulent på Marie Kruses Skole

Grundet corona har der de sidste adskillige måneder ikke været mange sociale aktiviteter for eleverne på danske skoler, der kunne gennemføres.

Her er Marie Kruses Skole ingen undtagelse, og skolen har inden for det sidste halve år måttet vinke farvel til både fysiske informationsaftener, alumnefesten for tidligere elever samt en række studieture - bl.a. engelsklinjens årlige studietur til USA og dermed også genbesøget derfra.

Senest var det 8. klassernes studietur til O.R.S Lek en Linge i Culemborg, Holland, der stod for skud til en total aflysning.

Det skulle dog ende ganske anderledes. Her tog de respektive klasselærere nemlig hurtigt affære for at skåne eleverne for endnu et nederlag til den hærgende epidemi og valgte at gennemføre arrangementet - virtuelt.

De 104 danske elever og 103 hollandske elever, der p.t. er involveret i udvekslingen, er fra mandag 5. oktober til 8. oktober kommet i fuld dialog med deres udvekslingspartnere gennem teams-opkald, Vlogs og online-interviews, hvor de hver især får muligheden for at lære om den fremmede kultur, mens de fortæller om deres egen.

Naturligvis får eleverne ikke helt det samme udbytte, som hvis de fysisk kunne stå foran Pandhof Domkerk i Utrecht, spise autentisk hollandsk stamppot på en kanalrundfart eller tage med deres bofæller til Castle De Haar, men den virtuelle besøgsuge giver dem stadig mulighed for at få en bid af den oplevelse, de så utvivlsomt fortjener - især i denne tid.

Både lærere og elever på Kruse ser frem til en succesfuld og lærerig udveksling i denne uge og ser frem til tiden efter faren for Covid-19, hvor de fortsat kan kaste sig ud i de mange globale udsyn, der venter dem forude.

Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?