19. oktober 2020
El-kabinescooter. Arkivoto: Jytte Tulinius Mouritzen
El-kabinescooter. Arkivoto: Jytte Tulinius Mouritzen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Debat: El-kabinescootere hører ikke til på cykelstier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat: El-kabinescootere hører ikke til på cykelstier
Debat Furesø - 14. oktober 2020 kl. 14:32
Af Preben Rahtgen, Højeloft Vænge 37, 3500 Værløse

Med henvisning til Jytte Mouritzens læserbrev 7. oktober om plads på cykelstier, vil jeg give hende fuldstændig ret. Der er ikke plads på hverken kommunens eller andre cykelstier til el-kabinescootere. Eller omvendt, el-kabinescootere hører ikke til på cykelstier!

Jeg synes at el-kabinescootere er en fortrinlig opfindelse, men de hører til på vejene, både hvor der findes eller ikke findes cykelstier. Samtidigt vil jeg mene at der bør kræves førerbevis, eller i det mindste et lignende bevis, f.eks. knallertkort således at føreren uanset alder, kender færdselsreglerne og er i stand til at orientere sig i trafikken. Alt andet er for farligt!

El-kabinescootere dækker de flestes behov for nærtransport, pendlerkørsel, til job, indkøb, skole, fritidsinteresser m.m., som er op til 5 - 10 kilometer. Et super supplement til en traditionel bil og et energimæssigt ønskværdigt alternativ, og langt billigere. Umiddelbart vil jeg mene at 70-80 % af de gange vi starter bilen vil en el-kabinescooter kunne dække behovet, og løse opgaven på ca. samme tid.

Problemet er bare, at de små kun må køre max 15 km/t og må køre på fortovet. Skal vel betragtes som et invalidekøretøj. Visse kabinescootere må køre 30 km/t, kaldes en lille knallert, og kræver ikke kørekort. Denne type burde ikke være tilladt på cykelsti pga størrelse og ikke tilladt uden førerbevis, da de ofte kører på kørebanen.

De hurtigste må køre max 45 km/t, kræver førerbevis og må medbringe passager, f.eks. børn. De skal køre på vejene, men da hastigheden i bymæssig bebyggelse er max 50 km/t vil de ofte kunne sinke trafikken, medmindre max hastigheden hæves 5 km/t.

Der bør laves om i færdselsloven, hvis man virkelig ønsker energivenlig og sikker lokal trafik, men det falder jo desværre udenfor lokalpolitik. Det samme gør el-kabinescootere på cykelstier, selv om det burde være forbudt.

Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?