19. oktober 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Widexgrunden er en illusionsdebat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Widexgrunden er en illusionsdebat
Debat Furesø - 08. oktober 2021 kl. 13:14

Af Carsten Svensson, Byrådsmedlem og Folketingskandidat for Dansk Folkeparti.

Debatten om erhvervsområdet i Værløses midte, har kørt spalt op og spalte ned. Og helt kynisk - så er den ved at være trættende og alvorligt manipulerende.

Så lad os lige få et par enkelte ting slået helt fast. Det er et erhvervsområde. Ikke et boligområde. Ikke et plejehjemsområde. Erhverv.

Det er et kæmpe illusionsnummer, at få borgerne til at tro, at et område med en blanding af boliger og erhverv er en løsning. Det er det absolut ikke. Dette påvises af erfaringer fra Farum, fra eksterne eksperter og fra ministerier. Enten HAR vi et erhvervsområde i centralt i Værløse - eller osse har vi ikke. Der er ikke noget med halvdelen der "måske lige" kan omdannes. Boligerne vinder altid i længden. Så det er et enten eller. HELE området. Arbejdspladser eller soveby.

Kynismen igen, helt brutalt, så danser alle de andre partier i Furesø, mere eller mindre efter ejeren, Widex' pibe. Man kan jo spørge sig selv hvorfor. Der er tale om en virksomhed, der flyttede sin virksomhed og alle arbejdspladserne, ud af vores kommune for 11 år siden. Dermed forsvandt også et kæmpe skattegrundlag. Det står dem frit. De regnede så med, at kunne afhænde bygninger og grund, hurtigt og dyrt. Det gik så ikke så godt.

Grund og bygninger er ejerens problem. Det er Widex problem, Ikke Furesø kommunes. Hvis Widex ikke kan få solgt, kan kommunen tilbyde at købe området, måske for en krone. Og så udvikle området.

I mine øjne, lavede kommunen en kæmpe brøler, ved at flytte dele af sin egen drift, ind i den gamle widexbygning. Borgmester og forvaltning, har altså bundet sig til et problem og er dermed blevet delagtige i det samme og kan dermed ikke ses agere upartisk længere. Det er en trussel for demokrati og objektivitet.

For DF er det et erhvervsområde det drejer sig om. Arbejdspladser og ikke mindst virksomheder, vi lokalt har hårdt brug for.

Rejser du til udlandet i år?