15. april 2021
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Rejs en mindesten for Farumgaards tidligere ejer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Rejs en mindesten for Farumgaards tidligere ejer
Debat Furesø - 02. april 2021 kl. 06:37

Ejnar Hauberg Nordtoftevej 21 3520 Farum

debat Farumgaard er et helt enestående historisk sted, formentlig skabt af samme arkitekt som stod bag Sorgenfri Slot.

Under nonneordenen Skt. Ursula-søstrene frem til 1965 fungerede den offentlige adgang gennem Farumgaard til alles glæde.

Jeg husker også, at nonnerne hvert år til sankthanss inviterede byens borgere til midsommerbål ved Farumgaards søbred - en sommerbegivenhed, der var meget værdsat.

Efter Skt. Ursula-søstrene fulgte fru Ruth Riis-Hansen som ny ejer. Med Ruth Riis-Hansens ejerskab fulgte flere meget positive forhold.

Den meget værdsatte offentlige adgang til det historiske område fortsatte til stor glæde for byens borgere.

Kirkerummet, tidligere brugt af nonnerne i en fløj på Farumgaard, blev i en årrække stillet til rådighed for Farum (Furesø) Kunstforening i en tidlig fase.

Fru Ruth Riis-Hansen åbnede også fra tid til anden sit hjem for byens historisk interesserede.

Ikke mindst har fru Ruth Riis-Hansen haft afgørende betydning for bevarelsen af Farum Landsby, som vi kender den i dag.

Der bør rejses en mindesten for Ruth Riis-Hansen i det gamle Farum landsbyområde som en markering af hendes helt enestående indsat for det historiske Farum.

Samtidig tjener fru Ruth Riis-Hansen som en fremragende rollemodel for håndteringen af adgangen til promenadestien gennem Farumgaard.

Jeg har selv for et stykke tid siden, da de nuværende forhold på et tidligt tidspunkt blev drøftet på Farumgaard, foreslået kommunale vagter til at sikre en god håndtering af den offentlige adgang gennem gården. Dette i lighed med situationen i indkøbscentre, hvor det ikke tidligere var påkrævet at have sikkerhedsvagter, men hvor det nu er almindeligt.

Der bør opstilles en mindesten for fru Ruth Riis-Hansen for hendes meget store indsats for det historiske Farum, samtidig med at adgangen gennem gården genetableres på en fornuftig måde i fru Ruth Riis-Hansens ånd.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?