29. juli 2021
Princip for udstykning jfr. Lokalplan 119.
gallery icon

Se billedserie

Princip for udstykning jfr. Lokalplan 119.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Politikere accepterer udstykning i Jonstrup i modstrid med lokalplan

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Politikere accepterer udstykning i Jonstrup i modstrid med lokalplan
Debat Furesø - 13. januar 2021 kl. 11:38
Af Per K. Larsen, Inge Livbjerg og Bo Søgaard på vegne af Jonstrup '89

Politikeres ligegyldighed med det byggede miljø er den største trussel imod byers og bydeles harmoniske udvikling.

Temaet er centralt i tidens diskussion om både utilpasset byudvikling og ligegyldige arkitektur, der er ude af trit med stedets arkitekturfortælling, - en diskussion som i høj grad også er kendt i Furesø kommune.

Borgere i Jonstrup har forsøgt at fastholde de grundlæggende principper i Lokalplan 119 imod de brud herpå, som HusCompagniets byggeprojekt ved Søndre Vagt i Jonstrup repræsenterer, og som forvaltningen nu godkender.

Igennem et år har politikere og forvaltning konsekvent afvist dialog med Jonstrup '89 om sikring af lokalplanens principper og intentioner.

Meget uforståeligt i en kommune, hvis politiske arbejdsprogram netop fremhæver 'Furesømodellen' for dialog og borgerinddragelse, men som øjensynligt kan tilsidesættes i samarbejdet med kapitalstærke developere.

Lokalplanens udstykningsprincip sikrer en åben, transparent og varieret klyngebebyggelse med interne fællesarealer og mulighed for at indarbejde naturen i planen.

På den måde skal bebyggelsen kunne markere samhørighed med bydelens øvrige bebyggelser og med naturen i overgangen mellem bydelen og sletten.

Det er den plan, som politikere, forvaltning og borgere i Jonstrup har indgået aftale om.

Til trods herfor vælger politikere og forvaltning at acceptere HusCompagniets lukkede udstykningsplan på en lukket vej uden fællesarealer og uden referencer til stedets natur eller relation til den byplanmæssige struktur, som indgår i bydelens DNA. Et stort aftalesvigt og et brud med lokalplanen.

At selve bebyggelsen vil fremstå med identitetsløshed og monotoni som væsentligste arkitektoniske karaktertræk uden på nogen måde at relatere til fredskoven på grunden, løfter på ingen måder fortællingen.

Udstykningsstrukturerne fremgår af vignetterne her: Lokalplanens princip for udstykning og HusCompagniets udstykningsplan.

Politikerne og forvaltningen har ansvaret for at sikre kommunens udvikling med bæredygtig arkitektonisk kvalitet.

Det er derfor forstemmende, når dette betydelige ansvar med bymæssige konsekvenser ud over de næste 100 år ukritisk overdrages til developere og interessenter med kortsigtede forretningsinteresser.

Jonstrup '89 foretager p.t. sonderinger med henblik på at indgive klage til Planankenævnet.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?