13. maj 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Offentlighedens adgang gennem Farumgård er reguleret via fredningsbestemmelserne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Offentlighedens adgang gennem Farumgård er reguleret via fredningsbestemmelserne
Debat Furesø - 16. april 2021 kl. 12:46

Af Claus Torp. Direktør for By og Kultur. Furesø Kommune.

Miljøministerens besvarelse af et spørgsmål Hans Christian Schmidt (V) har givet anledning til avisartikel i Frederiksborg Amtsavis. Her følger en præcisering fra Furesø Kommune.

Hans Chr. Schmidt (V) har spurgt miljøminister Lea Wermelin (S) om offentlighedens adgang gennem private haver og parker. I svaret fra ministeren anføres det, at naturbeskyttelseslovens kapitel 6 kan give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen ved at gennemføre en fredning.

Samtidig svarer ministeren, at der for ikke-fredede arealer gælder de generelle adgangsregler i henhold til naturbeskyttelseslovens kapitel 4. Ministeren nævner de naturtyper, der er omfattet af reglerne og offentlighedens adgang, nemlig strande, skove, udyrkede arealer, klitfredede arealer, veje og stier i det åbne land. Her må offentligheden altså færdes, selvom områderne ikke er fredede. Ministeren tilføjer, at de generelle regler i kapitel 4 om at måtte færdes i naturen ikke gælder i private haver og parker.

Offentlighedens adgang gennem Farumgård er fastlagt i en fredning, der har været gældende siden 1949. Adgangen er reguleret efter fredningsreglerne (kapitel 6 i naturbeskyttelsesloven), og ikke efter de generelle regler i naturbeskyttelsesloven (kapitel 4).

Ministeren svar skelner således også tydeligt mellem adgang i "ikke-fredede områder" (kapitel 4) og "fredede områder" (kapital 6). Hvis adgangen gennem et område er reguleret gennem en fredning, er det i sagens natur fredningsbestemmelserne, der gælder uanset, hvilket område, der er tale om . En fredning vil således fortsat kunne give offentligheden en passage gennem en ejendom som Farumgård. Det er en opfattelse, vi deler med Miljøstyrelsen, som jo hører under Miljøministeriet og dermed miljøministeren. I øvrigt er det op til Fredningsnævnet at træffe afgørelse, og den afventer Furesø Kommune nu.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?