6. december 2020
MTB-sporet.
MTB-sporet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Nej - MTB-spor gør ikke skoven bedre for alle!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Nej - MTB-spor gør ikke skoven bedre for alle!
Debat Furesø - 15. november 2020 kl. 16:21

Af Hanne Juel. Birkevang 20B. 3500 Værløse

Et langt indlæg 9.11 fra en MTB-sporgruppe i Hareskoven kalder på et svar! Sporgruppen påstår, at de spor de har anlagt, og fortsat bygger på, gør skoven bedre for alle. Det er simpelthen usandt, hvilket mange af de gæster, der går tur i Hareskovene sikkert kan skrive under på. Set fra en MTB-rytters synsvinkel er sporene meget professionelt anlagt: det er regulære sportsanlæg, hvor der er kørt uhyre mængder materialer ind for at bygge loops, stenbrolægninger og broer med brædder. Angående brædder angiver Naturstyrelsen, at "der skal anvendes naturligt forekommende materiale frem for brædder". Hvis man vil se, hvor voldsomme disse anlæg er, skal man gå et spor igennem, f.eks. det blå spor i Jonstrup Vang. Det kan f.eks. tilgås fra Ballerupvej eller fra P-pladserne på Skovlystvej. Gå helst imod kørselsretningen for at kunne se, når der kommer nogen kørende. Husk at alle må gå eller løbe på sporene.

Sporbyggerne har masser af indtægter fra klubber og andre sponsorer. De skriver, at de bare i oktober måned fik 32.000 kr. ind til deres sporbyggeri på dette spor. Sporene er med deres større og større udfordringer meget tiltrækkende for MTB-ryttere fra Storkøbenhavn og Nordsjælland. For mig at se, er der 2 hovedproblemer:

Der fældes træer for at få plads til sporene - gerne i rigelig bredde, så træerne ikke senere skal beskæres. Der graves et ret tykt lag af skovbundens muld-og plantedække for at give plads til et lag grus eller en stenbrolægning. Det er ikke bare som påstået smalle baner, for der skal ofte være plads til brede anlæg, der er snedigt udformet med sving og træbroer for at give ekstra adrenalin til brugerne. Det kan ikke undgå at indvirke på skovbunden og de planter, dyr og svampe, der skal leve der. Og hvad med fuglene, der slet ikke har den samme mulighed for at sprede sig, som de har i en stille skov, hvor de søger efter nye ynglesteder - de skal ikke bare nøjes med de reder, som er registreret på skovens kort? Biodiversiteten i DK er under stort pres, og der er potentielt muligheder for at skov som naturtype vil kunne udvikle en større biodiversitet ved at blive udlagt som urørt. Men det gælder i hvert fald ikke i Hareskovene, hvor der hele døgnet er forstyrrelser - også med de skarpe pandelamper hos MTB-rytterne. Fugle, der flyver op om natten grundet forstyrrelser, kan ikke finde tilbage til deres hvilesteder.

Begrundelsen for at lave de nye spor fra både sporbyggerne og Naturstyrelsen er, at det giver mere attraktive spor og angiveligt skulle mindske konflikterne med andre brugere af skoven. Men der er allerede nu så stor trafik i skovene, at det er direkte farligt at gå på skovstierne - især i weekenderne. MTB-rytterne må jo køre på alle stier, også de mindre, hvilket de stadig gør, så der er ikke noget helle for de mere stille skovgæster - det kan være gående, med eller uden hunde og børn, ryttere eller løbere. Selv om færdselsloven også gælder i skovene har meget få MTB-ryttere en ringeklokke, så de kan advisere folk i god tid. De suser bare forbi og mener de har styr på det. Det er vel kun et spørgsmål om tid, før der sker alvorlige ulykker.

Der er lang vej til en ændring. Ifølge Naturstyrelsen kan det kun ske ved lovændringer. Så længe der er pengestærke foreninger, der efterspørger disse sportsanlæg, vil anlæggelser af spor fortsætte i hele Danmark. Mange vil spørge, hvor den mere og mere populære sport så skal udøves? Det skal i hvert fald ikke være i vores skove, som er vores fællesarv og fremtid.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?