5. december 2020
Allon Hein Sørensen, Alternativet. Privatfoto
Allon Hein Sørensen, Alternativet. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Kompensér naturen for kommunens inddragelse af fredede områder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Kompensér naturen for kommunens inddragelse af fredede områder
Debat Furesø - 23. oktober 2020 kl. 14:40
Af Allon Hein Sørensen, spidskandidat, Alternativet i Furesø

debat Da jeg som ny i kommunalpolitik for første gang i 2017 på Alternativets vegne deltog i debatmøder, kunne jeg til min store glæde konstatere, at stort set alle politiske partier støttede kraftigt op om den grønne dagsorden.

Ofte blev jeg selv og de andre paneldeltagerne ved debatmøderne spurgt til vores holdning omkring inddragelse af grønne områder - og gang på gang lovede politikerne, blå som røde, at det skulle være slut med den slags. Jeg tænkte, at det lidt var et luksusproblem, at jeg havde svært ved at skille mig ud som politiker med det grønne som min vigtigste dagsorden, når alle andre politikere tilsyneladende også var grønne.

Alle var enige om, at man måtte forstå, at de grønne områder, og da især de fredede af slagsen, blev man nødt til at værne om. Adskillige argumenterede endda for, at netop vores kommunes dejlige grønne profil, er en væsentlig årsag til, at folk vælger at bosætte sig i Furesø. Ikke mindst var det et problem, at vi potentielt risikerer at skræmme ressourcestærke borgere der yder væsentligt økonomisk til kommunens indtægter væk, hvis vi går på kompromis med dette.

Man måtte også forstå, at der som altid var en god og pragmatisk løsning, på den udfordring der ligger i, at vi til stadighed skal sørge for tilstrækkeligt med boliger, erhvervsejendomme, bygninger til kommunale formål og hvad dertil hører af serviceområder mm. Den løsning man ret bredt politisk valgte at fokusere på og støtte op om, var det vi kalder "byfortætning" - altså at man presser mere kapacitet ind på samme areal, typisk ved at bygge højere.

Og jeg er enig. Byfortætning har erfaringsvis i de fleste kommuner vist sig at være den mindst destruktive løsning for naturen, selvom det i noget omfang godt kan give andre udfordringer.

Min ærgrelse over at Alternativet ikke fik en plads i byrådet var derfor ikke helt så stor, fordi jeg naturligvis havde en forventning om, at de grønne løfter fra de andre partier i den næste byrådsperiode ville blive fulgt op af en mindst lige så grøn politik.

Desværre flugter virkeligheden ikke altid helt med de politiske løfter der blev givet, og vi har set adskillige eksempler på en skæv prioritering og løftebrud på området. Et eksempel er en manglende vilje til at overholde fredninger, og hensynsløst inddrage grønne områder, f.eks. til at bygge parkeringspladser, stik imod den aftalte lokalplan, mange af de omkringboende beboeres ønske, såvel som de løfter man tidligere har givet borgerne om at holde inde med denne praksis. Et andet eksempel er anlæggelse af kunstgræsbane uden afløb til kloak, hvor vi risikerer en spredning af mikroplast samt miljø- og sundhedsfarlige giftstoffer i naturen og i vores grundvand.

Der er pudsigt nok ofte en sammenhæng, mellem hvor lang tid der er til det næste valg, og hvor meget fokus man har på den grønne dagsorden. Jo tættere vi kommer på kommunalvalget, jo grønnere bliver politikerne - ihvertfald når der skal afgives løfter om prioriteringen heraf.

Eftersom vi nu kun har et års tid til næste valg, og byrådets velvilje til atter at være grønne derfor må formodes at være stor, tænker jeg, at tiden er moden til gode grønne forslag.

Selvom det selvfølgelig vil være bedst, om de vedtagne fredninger blev overholdt, må den næstbedste løsning derfor være, at vi, når vi inddrager et fredet område, som minimum kompenserer naturen ved at frede andre områder i stedet.

Det skylder vi både naturen selv, såvel som alle de borgere, der holder mere af flora og fauna end beton og asfalt.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?