27. juli 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Kære Bondo. Invitér dog Bergsøe på kaffe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Kære Bondo. Invitér dog Bergsøe på kaffe
Debat Furesø - 22. juni 2021 kl. 19:25
Af Finn Baunø, Gartnerkrogen 11, Værløse

Vores gode borgmester Ole Bondo Christensen mener, det er glædeligt, at Fredningsnævnet er kommet frem til den ventede kendelse i Farumgårds fredningssag vedr. offentlighedens færdsel på grunden.

Grunden til dette er, at kommunen er tilsynsmyndighed på området.

Borgmesterens store glæde forekommer uforståelig, da Fredningsnævnet for København udtaler, at det har været tvunget til at tage stilling til spørgsmålet.

Nævnet udtaler videre, at sagen burde have været afgjort ved et civilretsligt søgsmål mellem kommunen og ejer.

Sagen har tidligere været for retten som en straffesag, men som nævnet anfører blev Kresten Bergsøe frifundet i 2018.

Denne dom ankede anklagemyndigheden så til landsretten, men fik kolde fødder da landsretten mente, at hele sagskomplekset burde afgøres civilretsligt og man trak derfor anken af dommen tilbage.

Yderlige var vurderingen, at Kresten Bergsøe med ret stor sandsynlighed ville blive frikendt igen. Og at have en landsretsdom imod sig ville jo have været noget af en bet for den gode Bondo C. og gøre sagen endnu mere mudret.

Kære Bondo tag nu og inviter Kresten Bergsøe på en lille god kop kaffe, så I kan få udarbejdet en konstruktiv løsning, hvor begge parter viser respekt for hinanden.

Da Farumgård ikke er Furesø Kommunes ejendom, vil det ikke være fornuftigt at stille ultimative og urimelige krav. Hvis I udelukkende satser på det rent juridiske, kan det tage årevis at nå frem til en løsning.

Hvis du og kommunalbestyrelsen viser en smule smidighed, som også tilgodeser den private ejendomsret og privatlivets fred, bør en aftale kunne indgås til gavn for alle os borgere i kommunen.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?