19. oktober 2020
Modelfoto: Adobe Stock
Modelfoto: Adobe Stock
Foto: Yuriy Chertok - stock.adobe.com
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Igen, igen: Dispensation efter proforma høring?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Igen, igen: Dispensation efter proforma høring?
Opdateret 16. oktober 2020 kl. 14:04
Debat Furesø - 16. oktober 2020 kl. 13:54
Af Esben Simonsen, Skovbovænget 46, Hareskovby

debat I tilknytning til kommunens plan om at etablere en kunstgræsbane i Månedalen i Hareskovby har der været gennemført en høring vedrørende de belastninger, projektet vil påføre nærområdet - både naboer og natur. De hørte naboer har påpeget en række gener, der vil være en følge af de dispensationer, som kommunen anser for nødvendige. Mange af disse vil være voldsomt indgribende. Ikke desto mindre ser dispensationerne ud til at være besluttet og fastlagt allerede før høringernes gennemførelse, og som følge heraf overhøres ubekvemme høringsvar.

6 lysmaster med en højde på 17,2 m over det nuværende terræn mener politikerne tilsyneladende hverken vil kunne genere nogen eller ændre Hareskovbys karakter af netop skovby. Derfor ses det som problemløst at dispensere fra lokalplanens højdegrænse på 10,5 m, og for at maksimere banestørrelsen ønsker man at presse en af masterne helt op til den ene af banens to nabosøer. Netop i disse dage kan man ved selvsyn se, at et mastefundament er afmærket til at at skulle ligge klods op ad denne søs bred.

Det er bemærkelsesværdigt for ikke at sige afslørende i forhold til respekten for lokalplanen. Ifølge denne må masten nemlig ikke placeres tættere end 10 m fra søen. Vi har i høringssvaret gjort opmærksom på, at placeringen vil være en omgåelse af lokalplanen, men selv da har man fra kommunens side ikke inddraget den problematiske masteplacering i de behandlede dispensationer. Der er ganske enkelt ikke søgt om tilladelse til at opstille masten tættere end 10 m fra søen.

Hvad så?
Vil kommunen opføre en mast på det afmærkede sted, selv om det ikke er tilladt ifølge lokalplanen?

eller
Vil man gennemtrumfe endnu en dispensation for derigennem at "lovliggøre" placeringen?

Kunne du godt tænke dig at arbejde mere hjemmefra?