5. december 2020
Furesøen. Foto: Louise Mørch Vilster
Furesøen. Foto: Louise Mørch Vilster
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Her er forklaringen på ringe sigtbarhed i Furesøen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Her er forklaringen på ringe sigtbarhed i Furesøen
Debat Furesø - 29. oktober 2020 kl. 19:40
Af Henrik Lynghus, teknikingeniør, Dorthesvej 4, Farum

I jeres udgave fra 21. oktober 2020 beskrives, at Furesøens sigtbarhed er blevet betydeligt forringet gennem de seneste ca. 10 år. Der gættes fra forskellige side på, at årsagen kunne være regnbetingede spildevandsoverløb til Farum Sø og Furesø, men man kommer ikke rigtig med en troværdig årsag - en af overskrifterne lyder "Politikere har ikke forklaring på ringe sigtbarhed".

arrow Læs også: Professionel fridykker opgiver Furesøen: Det er pinligt, at sigtbarheden er så dårlig

Manglende viden hos vores folkevalgte duer ikke - Jeg vil derfor her tillade mig at beskrive forklaringen på den forringede sigtbarhed og vandkvalitet.

Både politikere og andre er hermed velkomne til at arbejde videre med emnet. Problemet er søens vandtemperatur. Furesø er gennem de seneste ca. 20 år negativt påvirket af en markant stigning i søens vandtemperatur i den øvre del af vandfasen - se vedhæftede beregning (faneblad "vinter2009-2019"), der er baseret på målinger fra Miljøministeriet.

Søens vintervandtemperatur er i perioden 2009 - 2019 steget med 4,5 grader - svarende til 0,5 grad pr. år. I min optik er det en helt ekstrem stigning over meget kort tid. Årsagen er naturligvis, at klimaet er forandret. Vi oplever mildere vintre samt varmere og mere solrige somre. I begge sæsoner opvarmes søens vand mere end normalt, hvilket betyder, at søens vand over vinterhalvåret ikke længere bliver så koldt som tidligere.

Dette kan bl.a. ses ved at søen ikke længere fryser til om vinteren - vintervandtemperaturen (oktober-marts) ligger gennemsnitligt omkring 8-10 grader og det er for varmt - selv hvis vi får perioder med østlige vinde fra Sibirien.

Den unormalt høje vinter-vandtemperatur betyder, at sæsonen for algernes vækst (for det er dem, der skaber den forringede sigtbarhed) er blevet betydeligt længere, højere vandtemperatur giver mere energi til væksten. Derfor vil mængden - eller tætheden - af alger i søen stige i takt med at søens temperatur stiger. Temperaturstigningen og den deraf forøgede algevækst i Furesø hænger således fint sammen med fridykkerens observationer.

Den højere vandtemperatur i Furesø er i øvrigt beskrevet i Frederiksborg Amtsavis fra 6. marts 2019.

Problemet er desuden diskuteret gennem en længere periode med Furesø Kommune ifm. et forslag om at køle søen ned med en varmeveksler til en normal vinter-temperatur og udnytte overskudsvarmen herfra til at supplere vores fjernvarmeforsyning - gratis varme er jo altid attraktivt. Dette er iflg. kommunens teknikere desværre ikke muligt på grund af nuværende lovgivning.

Algevækst, der formindsker sigtbarheden i søens vand, er i øvrigt primært afhængig af tilstedeværelsen af lys, samt næringsstofferne fosfor og kvælstof i vandet.

Udledning af spildevand er naturligvis skadeligt for søen - men problemet med spildevandet er mere af sundhedsfarlig karakter - spildevand påvirker kun vandets sigtbarhed i begrænset omfang.

Jeg deler desuden DN's Carsten Juels bekymring vedrørende kommunernes ønske om at ophøre med at ilte søen over sommeren.

Dette kan potentielt resultere i en eksplosiv algeopblomstring over sommermånederne, så vi igen kommer til at opleve søen dækket af blå-grøn alger, fiskedød og badeforbud.

Søens allerede forhøjede vandtemperatur vil bidrage til forringet vandkvalitet - og denne parameter er, så vidt vides, ikke medtaget i i de miljøvurderinger, som kommunerne anvender som beslutningsgrundlag. Jeg håber hermed at have bidraget til en forklaring på det uheldige fænomen.

arrow DN-formand: Furesøen har forhistorie som kloak
25. oktober 2020 kl. 11:36 Opdateret: kl. 14:05
arrow Politikere har ikke forklaring på ringe sigtbarhed i Furesøen
25. oktober 2020 kl. 11:30 Opdateret: kl. 13:42
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?