6. maj 2021
Judith Skriver. Privatfoto
Judith Skriver. Privatfoto
Foto: ESKESTAD MIK/POLFOTO
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Giv nu de ældre mere valgfrihed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Giv nu de ældre mere valgfrihed
Debat Furesø - 26. januar 2021 kl. 07:52
Af Judith Skriver, på vegne af Furesø Seniorråd

debat Siden 2002 har ældre, der skal på plejehjem, selv kunnet vælge mellem et privat og et kommunalt plejehjem. Bare ikke i Furesø, hvor man endnu ikke har fået etableret et almindeligt friplejehjem.

arrow Læs også: DEBAT: Svar til Seniorrådet om livskvalitet for de ældre

Det forstår vi i Furesø Seniorråd ikke. Af flere grunde:

Dels mener vi, at ældre skal have større valgfrihed og ikke begrænses unødvendigt, når de skal vælge deres sidste bolig i livet.

Dels betyder regler for friplejehjem fra 2007, at private investorer kan opføre plejehjem og drive dem for kommunale takster. På den måde behøver kommunen ikke finde store summer til nybyggeri af plejehjem.

Og dels står vi i den glædelige situation, at levealderen stiger. Det betyder, at vi i de kommende år får mange flere ældre med behov for plejehjem. Den udfordring kan kommunen få hjælp til at løse ved at indgå aftale med en privat udbyder af plejehjem.

Furesø Seniorråd har nedsat et plejehjemsudvalg til at se på forslag til, hvad Furesø kan gøre for at sikre bedre livskvalitet til sine svageste ældre borgere. Et af forslagene, som nu er sendt til kommunen og de ansvarlige politikere, handler netop om friplejehjem og valgfrihed.

Seniorrådet anbefaler, at der snarest tages fat på konkrete planer med at etablere et friplejehjem i Furesø. Det er Seniorrådets vurdering, at et friplejehjem kan imødekomme et udbredt behov for større valgfrihed og kan give et mere varieret tilbud til kommunens ældre og svage borgere.

Konkret har Seniorrådet i flere år ønsket, at Furesø skaber mulighed for, at OK-fonden kan drive et friplejehjem på Widex-grunden i Værløse, så de borgere, der er visiteret til en plejehjemsplads, selv kan vælge, om de ønsker at bo på et kommunalt eller på et friplejehjem.

Allerede nu mærkes det stigende antal ældre med behov for pleje og derfor ser Seniorrådet det som et oplagt bidrag til at håndtere denne store udfordring, at man lader private udbydere være en del af løsningen. Det er allerede nu sket i omkring halvdelen af landets kommuner, og vi ser ingen grund til at Furesø skal halte bagefter.

arrow DEBAT: Giv kommunens svageste ældre mere livskvalitet
18. januar 2021 kl. 11:43 Opdateret: kl. 15:05
Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?