19. oktober 2021
Anders Medum Groth
Anders Medum Groth
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Furesøs folkeskole - en del af valgkampen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Furesøs folkeskole - en del af valgkampen
Debat Furesø - 04. juni 2021 kl. 14:06
Af Anders Medum Groth, Byrådskandidat for Radikale Venstre, Pipersvej, 17, Farum

Louise Brandt, kredsformand for lærerne i Furesø har i Frederiksborg Amts Avis d. 31. maj taget hul på folkeskolens placering i valgkampen. Det sker efter en serie indlæg fra forskellige nuværende byrådsmedlemmer og byrådskandidater om folkeskolen. I indlægget har kredsformanden to ønsker: Uddannede kollegaer samt tid og rum til at løse skolens opgave. Jeg kan kun tilslutte mig begge ønsker. For et par uger siden havde Tine Hessner (B) og jeg netop et debatindlæg i Furesø Avis, som omhandlede de udfordringer vi står med i Furesø, hvor hver femte lærerstilling er besat af folk uden en læreruddannelse. Det tal er alt for stort. I Furesø mangler vi flere lærere end en gennemsnitskommune i Danmark. Og vi er markant efter en kommune som Herlev. Det skal vi have fokus på både i dag og efter valget. Det er nødvendigt for at have en skole og et arbejdsmiljø af høj kvalitet. Nu kommer der mere tid og rum til at løse skolens opgave på den anden side af sommerferien. Coronaskoleåret har i år sat markante benspænd for opgaveløsningen. Lærerne og ledelserne har haft nok at se. Jeg glæder mig over, at også lærerforeningen har ytret tilfredshed med den netop indgåede lokalaftale. En aftale der formentligt skaber bedre forhold for den gode undervisning. Politikerne skal ikke fortælle lærerne hvordan en ged skal slagtes, en fuglekasse skal bygges eller hvordan elevernes læring bedst fremmes med 45 minutters daglig bevægelse. Disse ting foregår bedst ude på den lokale skole. Når vi taler om folkeskolen i valgkampen, skal det handle om de ydre rammer og strukturen. Vi skal ikke ind og detailstyre skolen. Ingen ønsker en dårlig folkeskole. Ingen ønsker et manglende fokus på udvikling. Men man skal nok vare sig fra ambitioner som "Danmarks bedste folkeskole". Lærerne har i alt for mange år hørt om vidtløftige ambitioner på folkeskolens vegne fra politikere, som var løsrevet fra skolens hverdag, muligheder og ressourcer. Hvis vi vil sætte en ny ambition for folkeskolen i Furesø, kan vi jo starte med at skabe en ambition om at have den største andel af læreruddannede lærere i østdanmark.

Rejser du til udlandet i år?