27. september 2021
Modelfoto: Adobe Stock
Modelfoto: Adobe Stock
Foto: Comugnero Silvana - stock.adobe.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Et oprør mod skraldesortering?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Et oprør mod skraldesortering?
Debat Furesø - 08. september 2021 kl. 14:04
Af Søren Højbjerg, spidskandidat for Nye Borgerlige i Furesø ved kommunalvalget

Folketinget har i 2020 vedtaget en plan for sortering af affald. Den indebærer at affald skal sorteres i 10 kategorier. Indsamling af dette affald er et logistisk mareridt, også i Furesø. Kun 10 af landets 98 kommuner lever op til forventningerne. Furesø har ansøgt om en længere tidsfrist.

Et antal kommuner på Fyn har arbejdet med en anden løsning. Den går ud på at robotter skal sortere en del af affaldet. Forsøg viser at robotterne er meget bedre og hurtigere til at sortere end borgerne kan gøre det. De fynske kommuner er i gang med et oprør imod en del af planen.

Der er gået politisk korrekthed i vores affaldsindsamling. Den vedtagne plan er et eksempel på planøkonomisk tankegang. Planen for affaldssortering er ekstrem.

Dette cirkus med sortering af affald har medført, at nogle borgere vasker en del af deres affald. Det er spild af rent vand og ikke miljøvenligt.Der mangler rettidig omhu i affaldssorteringen. Furesø Kommune bør kraftigt overveje at undersøge de fynske forsøg med skraldesorteringen. Hvis robotter kan sortere affaldet bedre og billigere end borgerne, så er det helt sikkert at foretrække.

En opfordring herfra er, at Furesø tilslutter sig det fynske oprør. Loven burde sendes tilbage til Folketinget. Beskeden til Folketinget skal være at finde på noget bedre end et planøkonomisk diktat. Der skal være plads til lokale løsninger. Når kun 10 af 98 kommuner opfylder lovens forventninger er det et tegn på hastværk. Loven er en ommer.

Nye Borgerlige var ikke en del af det forlig der vedtog 2020 planen for sortering af affald, med god grund.

Stemmer du til kommunalvalget i år?