25. januar 2021
28FUA Banktorvet JBT (2)
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Et gok i nøden!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Et gok i nøden!
Debat Furesø - 03. november 2020 kl. 11:15
Af John Høybye, komponist og borger i "gammel"-Farum, Dr. Mundtsvej 7, Farum

debat Et gok i nøden! Det fik jeg, da jeg på min morgenløbetur kom frem til det nye byggeri ved Frodes Plads og pludselig stod foran bygherrens store skilt med teksten BANKTORVET!! Nedenunder var der et - i øvrigt udmærket - animations-foto af det nye center med butik, boliger og café. En byfornyelse, som rigtig mange - ikke mindst vi, der bor i "gammel-Farum", glæder os til.

arrow Læs også: Danske Bank:Vi bliver, hvor vi er i Farum

Men BANKTORVET ! Prøv at sige ordet "BANK" - gerne højt og med tryk på K'et. Det er ikke et smukt ord, - det associerer til hvidvask, gebyrer, negative renter, profit, benhård personalepolitik, og om det, man fik dengang man var en lille fræk dreng, der ved en fejltagelse var kommet til at genere én af de store.

Der er mere skønhed og klang i ordet "Frode": frodighed, sagnfiguren Frode Fredegod, Ole Lund Kierkegaards herlige bøger om "Frode og de andre rødder" - og selvfølgelig i denne sammenhæng med en fin reference til Frode Jensen, den legendariske, muntre, venlige og dygtige købmand, der i mange år bestyrede butikken, og som pladsen i folkemunde blev opkaldt efter.

Der er mere hverdagsglæde og musikalitet i "minder, poesi og fantasi" end i "bank-gebyrer og negative renter".

Derfor skal det nye center ikke hedde Banktorvet, men Frodes Plads!

arrow Furesø Kommune om ændring af vejnavn: Vi spørger de, der er berørt
28. oktober 2020 kl. 12:03 Opdateret: kl. 09:27
Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?