15. april 2021
Tine Hessner. Arkivfoto
Tine Hessner. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Den radikale lejr har politikken i fokus nu - og ikke matematikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Den radikale lejr har politikken i fokus nu - og ikke matematikken
Debat Furesø - 11. januar 2021 kl. 16:37
Af Tine Hessner, byrådsmedlem og formand for kultur, fritid og idræt (R)

I Radikale Venstres lokalbestyrelse og kandidatgruppe er vi lige nu optaget at formulere et stærkt og grønt valgprogram sammen med vores medlemmer frem til valgdatoen 16/11-2021. Vi har ikke indgået aftaler med andre partier om valgtekniske eller valgpolitiske samarbejder endnu. Vi har politikken i fokus lige nu - og ikke matematikken.

Der er en stor forskel på de to, idet et valgteknisk samarbejde handler om, hvordan man fordeler overskydende stemmer ved et valg, så de ikke går til spilde. Samarbejdet om politik er derimod en overbygning man kan vælge til eller fra.

Ved sidste valg hev DF deres mandat hjem via overskydende stemmer fra det tekniske samarbejde med V og C. Vi forstår derfor godt, at DF er gået i valgteknisk samarbejde med V og LA denne gang. Det lyder også til at de går skridtet videre og lægger et politiske samarbejde ovenpå. Det behøver man jo ikke, men kan selvfølgelig gøre, hvis man har mange fællestræk de tre partier imellem.

Hvem har vi så fællestræk med?

Radikale Venstres politiske standpunkt er som altid, at vi kan, vil og viser, at vi samarbejder over midten. I Europa, i Folketinget og i byråd landet over. Med radikale social-liberalværdier i fokus, og med konstruktiv pragmatisme og realisme. Det kan vi gøre i mange konstellationer, både med vores nuværende konstitueringsparter ABCØ i Furesø og med andre partier. Det vil vi ikke udelukke. Ved seneste folketingsvalg så vi feks. at SF havde et stærkt valg og mon ikke også de kan snige sig ind i byrådet igen?

Her har vi på mange områder et godt værdifællesskab. Det har vi også med C, her kunne vi feks godt tænke os at få sat gang i Friplejehjem og få endnu mere skub i erhvervslivet. Så der er brug for samarbejde både til den ene og anden side over midten. Et samarbejde vi gerne tager medanasvar for, når mandaterne er talt op!

Ligeledes bliver det spændende at se, hvad der sker på den yderste højrefløj. Her er vi mere skeptiske overfor samarbejde, da der er meget langt fra de radiakle værdier til både DF og især Nye Borgerlige. Alt i alt håber vi derfor på et valg der giver mulighed for konstituering over midten. Det kan sagtens være ABC som er gået relativt godt indtil videre. Nu arbejder vi på politikken og så tager vi valgmatematikken, når valget nærmer sig.

Til Furesøs borgere er det bare vigtigt at skelne mellem hvad der er matematik forud for et valg og hvad der er samarbejde efter.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?