24. november 2020
Lysmasterne opføres tæt - måske for tæt på - søen i nabohaven.
gallery icon

Se billedserie

Lysmasterne opføres tæt - måske for tæt på - søen i nabohaven.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Borgerne er retsløse når kommunen giver tilladelse til sig selv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Borgerne er retsløse når kommunen giver tilladelse til sig selv
Debat Furesø - 26. oktober 2020 kl. 09:28
Af Charlotte Søllner Hernø, Bygaden 24, Kirke Værløse

Furesø Kommune har politisk vedtaget, at der trods vægtige argumenter imod bl.a. på grund af størrelse og placering, skal anlægges en kunstgræsbane i Hareskovby, helt tæt på private grunde, privatejede søer og grundvandsboringer.

Anlægsarbejdet er nu i fuld gang på arealet, der er ejet af Furesø Kommune.

Den restriktive lokalplan er tilsidesat, idet kommunen blot mener at kunne dispensere for sig selv. Der må ikke terrænreguleres eller bygges tættere på søer end 10 meter og ej heller bygges højere end 10,5 meter. Men det snor kommunen sig udenom ved manipuleret overfortolkning af lokalplanens bestemmelser samtidigt med at der mangler både nabo inddragelse, tilladelser og dispensationer.

Centerchef Peter Rosgaard argumenter overfor de private grundejere med, »at byggesagsbehandlingen altid skal ske ud fra lokalplanen og lokalplanens kort. Det er således søens størrelse på det tidspunkt, hvor lokalplanen blev vedtaget, som kommunen skal træffe afgørelsen ud fra. Det betyder, at det er søens størrelse på »Kort 4 øst og vest«, som skal bruges i sagsbehandlingen. I byggeansøgningen er den korteste afstand fra lysmaster til søerne, som de er vist på »Kort 4 øst og vest« minimum 16 meter. Der skal derfor ikke gives dispensation til at bygge masterne.«

Nu er der imidlertid kun godt 2 meter til søbred og skel og det har der faktisk været i årevis og også før lokalplanens vedtagelse i historisk tid. Kortbilagene i lokalplanen er baseret på luftfotos, der ikke viser søernes størrelse og rette placering på grund af træbevoksning, hvorfor kortbilagene selvfølgelig er mangelfulde. Havde kommunen valgt et kortbilag fra 1500-tallet ville der have været søer over det hele.

Banen kunne i øvrigt sagtens have været noget mindre og stadigt have opfyldt sit formål om at være en fin bane for børn og unge til boldspil. Der er jo netop ikke tale om en Superliga-bane.

Så hvorfor pisser kommunen så meget på sine egne borgere? Mantraet må være, at hvor der er vilje, er der vej. No matter what! Til helvede med retssikkerheden.

Hele denne sag er således dybt betænkelig og bør få for enhver privat grundejer med skel op til jord og ejendom tilhørende Furesø Kommune til at ryste i bukserne. Retssikkerheden tilsidesættes nemlig i så høj grad, at den må siges at være væk. Helt væk.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?