13. juli 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Borgerinddragelsen i Furesø Kommune er en ren farce

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Borgerinddragelsen i Furesø Kommune er en ren farce
Debat Furesø - 01. maj 2020 kl. 11:54
Af Ulla Hess, Kong Volmers Vej 13, 3520 Farum
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lene Bang og Preben Sandberg mener, at borgerinddragelsen i Furesø kommune er god og inspirerende. Hvilket måske ikke er så overraskende, da de netop repræsenterer en del af problemet.

Borgerinddragelse er ikke det samme som borgeroplysning.

Det ser pænt ud på overfladen, men når man har været en del af en dialoggruppe og en høringsberettiget forening får man kontakt med realiteterne. Og de offentlige høringsforløb ligner mest af alt salgsmesser for de af forvaltningens fremlagte planer.

Det, der foregår p.t i Furesø kommune er en grundig oplysnings kampagne, men ikke en reel borgerinddragelse, hvor politikerne lytter og forklarer, hvorfor de træffer de beslutninger de gør. Man bruger borgerinddragelse til at legitimere beslutninger, der allerede er truffet. Måske har de for travlt eller mangler selv visioner. Jeg har deltaget i adskillige borgermøder og aldrig gået derfra med en forståelse af, hvad politikernes holdning var og hvorfor. Det ville klæde Lene Bang, hvis hun engang imellem ikke blot gentog forvaltningens indstillinger. Trådte i karakter og udtrykte det hun står for. Det ville måske fremme forståelsen for de beslutninger, der er ved til at omdanne vores by til en trist og historie løs forstad til København.

Det fremtidige byggeri ved hjørnet af Stavnsholt vej og Frederiksborgvej er med sin størrelse et tydeligt eksempel. Når byggeriet ved banktorvet toner frem vil genkendeligheden med Farum, som en åben og grøn by fortone sig.

Flere års frivilligt borgerarbejde med arkitekturplan og helhedsplan om Hovedgadens fremtid blev brutalt tromlet ned for at tilgodese bygge matadorers ønsker. "Blækket" i kommuneplanen og dermed byrådets beslutning var dårligt tørt.

I er så heldige, at I har en stor og engageret borgergruppe i vores kommune og alligevel er det envejs kommunikation. Ikke engang relevante indsigelser til høringer bliver fagligt vurderet og synliggjort til udvalgsbehandlingen. Som borger har man en forventning om, at politikere har en vision for det arbejde de er valgt til og gerne vil dele det med borgerne. Mit råd er, at man skal tænke i helheder, vise lydhørhed og give begrundelser, som er klare og åbne.

Jeg understreger endnu engang, at i et demokrati må man være indstillet på, at et byråd træffer beslutninger, der går imod ens ønsker. Den lukkethed med manglende begrundelser, der kendetegner Furesø kommune er undergravende for de pæne hensigter i Furesømodellen for borgerinddragelse - og i bredere forstand også vores nærdemokrati. Det minder mest af alt kun om vækst og ikke om at varetage den opgave det er, at lede en bys udvikling med respekt for de værdier, der gør at mange borgere er rigtig glade for deres nærmiljø.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?