2. august 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Boligbyggeri på Widex-grunden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Boligbyggeri på Widex-grunden
Debat Furesø - 06. april 2021 kl. 10:03

Af Ulrick Moos. Dalsø Park 142, 3500 Værløse

Forslaget om at bygge 123 boliger på Widex-grunden vil øge kommunens byplanmæssige monokultur og resultere i et discountbyggeri.

Kommunen hører nu borgerne om den fremtidige udnyttelse af 'Widex-grunden' - ret beset hele strækningen langs Ny Vestegårdsvej, fra Widex til og med Materielgården. Der er tale om den nordlige del af erhvervsområdet, der vender ud mod Ny Vestergårdsvej, se indramningen på kortet nedenfor, derimod ikke den sydlige del, der vender ud mod Kirke Værløsevej.

Widex, der selv ejer en stor del af arealet har stillet forslag om et omfattende boligbyggeri på området, 123 boliger i etagebyggeri, samt i mindre grad mulighed for institutioner, liberale erhverv m.v., se Widex's skitse på kortet nedenfor.

Widex's forslag om massivt boligbyggeri på området må vurderes i sammenhæng med kommunens i forvejen tiltagende karakter af soveby. Gennem kommunens briller ses enhver grøn plet som mulige boliger for kommende skatteydere, idet man bortser fra, at de øgede skatteindtægter hurtigt spises op af nye institutioner, vejudvidelser, idrætsanlæg m.v. Byplanmæssigt har vi de seneste år styret mod en oplevelsesfattig monokultur - boliger, boliger, boliger, et plejehjem, boliger, boliger, en børnehave, boliger, boliger, et supermarked, en benzintank, boliger, boliger... Man kan i øvrigt frygte, at Widex-oplæggets kompakte karakter fører til et for de fleste borgere uattraktivt discountbyggeri, hvortil kommer øget kødannelse på den i forvejen trængte indkørsel til Hillerød motorvejen.

Widex-grunden fortjener derfor et andet dominerende indslag end boliger, fx uddannelsesinstitutioner, der giver en helt anden dynamik, og som på grund af stationsnærheden kan tiltrække studerende fra det regionale opland. Man kan her som eksempler nævne to uddannelser med notorisk behov for kapacitetsudvidelse, således at staten, og ikke Furesø Kommune, står for investeringerne:

Uddannelserne til SOSU-assistent og -hjælper En ny Momentum-analyse viser, at der i 2045 på landsplan vil være brug for omkring 145.000 SOSU-hjælpere og assistenter, hvis man skal matche antallet af +80-årige, som forventes at stige til 561.00 fra 272.000 i dag. Det svarer til, at der skal uddannes omkring 3.000 ekstra SOSU'er hvert år. Pædagoguddannelsen Frem mod 2025 står vi over for udmøntningen af den politiske aftale om minimumsnormeringer, der på landsplan skal tilføre 5.000 nye pædagoger til vuggestuer og børnehaver. Oveni står vi over for en voldsom stigning i børnetallet: Ifølge Danmarks Statistik vil der komme 53.000 flere børn i 0-6-årsalderen de næste 10 år. Vi skal rekruttere yderligere 9.000 pædagoger bare for at følge med børnetallet. Andre uddannelser med planer om kapacitetsudbygning kan komme på tale, og den stationsnære beliggenhed vil være et stærkt argument i dialogen med de uddannelsesansvarlige myndigheder. En videreførelse af det vellykkede 'Furesø Iværksætterhus' på arealet må også hilses velkomment, hvorimod området har vist sig mindre velegnet til egentlig industri. Det ville også klæde det i dag lidt småtriste område at få udlagt en del af arealet som rekreativt område - en lille park med borde og bænke, bålplads, en lægivende pavillon et par lege/motionsredskaber, udekunst og en smuk beplantning. Helt udelukke boligbyggeri på området behøver man ikke, men lad ikke, som i Widex's oplæg, boligbyggeriet være det på forhånd givne og dominerende indslag, hvor andre muligheder kun fremstår som diffuse eventualiteter. Start med sidstnævnte. Til slut et hjertesuk med henblik på det kommende byggeri: Furesø Kommune er ikke just berømt for god arkitektur; kan vi ikke gøre det lidt bedre?

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?