22. september 2021
Mikal Schlosser
Foto: Mikal Schlosser
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Bevar landbruget i Furesø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Bevar landbruget i Furesø
Debat Furesø - 24. juli 2021 kl. 04:06
Af Søren Højbjerg, spidskandidat for NB til KV21 Fuglsangpark 202, 3520 Farum

Indbyggerne i Furesø Kommune kan opleve det privilegie, det er, at have landbrug.

Det giver en unik mulighed for, at borgerne kan se hvor deres mad kommer fra. Børnene i kommunen kan med egne øjne se, hvordan fødevarer bliver dyrket. Det bibringer en forståelse af, hvor vigtigt landbrug er. Den hovedløse "grønne omstilling" udgør imidlertid en trussel imod landbruget i Furesø såvel som i resten af Danmark.

Det skyldes, at miljøforkæmpere har beregnet, at også landbrug udleder CO2. Derfor forsøger politiske kræfter i Danmark at afvikle store dele af landbruget i Danmark.

Men at afvikle landbrug i Danmark er en meget dårlig idé. Vi har faktisk et landbrug, der har en meget lav udledning af CO2 sammenlignet med andre lande. Derfor skal vi fortsat udvikle vores landbrug, som vi allerede er i gang med.

På samme måde som vi er foregangsland på eksempelvis på vindmøller, skal dansk landbrug vise vejen frem. Det bliver svært, hvis dansk landbrug bliver afviklet.

Danmark er født som landbrugsland. Det er fundamentet for Danmark. Uden landbrug er der ikke noget Danmark.

I Nye Borgerlige mener vi, at landmænd er forvaltere af Danmarks natur. Landmænd er dem, der er tættest på naturen. De ønsker ikke at ødelægge naturen, for det er der ikke nogen forretningsmodel i.

Det danske landbrug er en del af Danmarks kulturarv. Landbruget er et produkt af generationers forvaltning af naturen, som også har en høj æstetisk værdi.

Danmark har et førende landbrug med et lavt CO2-aftryk og aftagende brug af pesticider. Danske landmænd er blandt de mest ansvarlige i verden. Danmark producerer fødevarer til mange flere mennesker, end der bor i landet og er således også et plus for betalingsbalancen.

Derfor skal landbruget ikke afvikles. Det skal videreudvikles, på landbrugets præmisser. Det gælder også i Furesø.

Synes du, at kommunen er der for dig?