6. august 2020
Frank Hansen. Privatfoto
Frank Hansen. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Følelser og tanker fra en 82-årig under coronakrisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Følelser og tanker fra en 82-årig under coronakrisen
Debat Furesø Avis - 03. april 2020 kl. 14:32
Af Frank Hansen Sækkedamsvej 138, 35oo Værløse
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For 14 dage siden gik min kone og jeg i frivillig isolation i vor andelsbolig i Værløse, der består af 24 ens rækkehuse på ca. 95 m2. Dejligt sted med hver sin lille have, og for vort vedkommende en skøn udsigt til mark, rådyr og skov.

Tiden er jo p.t. til fordybelse, og den første tanke der kommer til én er en taknemmelighed over at være født i et hjørne af denne store verden - at være i Danmark og kunne kalde sig dansker. Tænk, at man under en så voldsom krise kan opleve så mange værdier på en gang.

Sammenhold

Mad går vi danskere jo meget op i, så "forsyningerne" kom til os fra ens børn og børnebørn og fra unge familier i vor bebyggelse. De kære væsner står så pænt på den anden side af vor halvmur ved indgangspartiet. Indkøbsposen er sat inden der ringes på. At man ikke kan give hver enkelt et knus er næsten ikke til at bære. For at aflaste de unge lidt, er der nu også levering af mad og dagligvarer fra COOP.

Så er det tid til den daglige rutine: Morgensang med Phillip Faber i TV, og derefter en gåtur på ca. 2,5 km. Tilbage til værdierne. Sammenhold, planlægning, gåpåmod, initiativ/tankevirksomhed m.m. Det var noget af det man kunne engang, nu har man kun et plusord tilbage: taknemmelighed.

Mange skal have tak

Tak til vor dronning for hendes tale, tak til statsminister Mette Frederiksen for en fremragende indsats sammen med Folketinget. Tak til alle de (unge) mennesker, der står i vore supermarkeder i kassen og kører vore indkøb igennem, så vi gamle kan få noget på hylderne, i køleskabet og fryseren.

I er mange "derude", der skal have en TAK. Politiet, avisbuddet, renovationsmedarbejderne og ikke mindst jer på landets sygehuse. Læger, sygeplejerske, portører m.fl. Tak til Søren Brostrøm og resten af paneldeltagerne under diverse pressekonferencer.

H.C. Andersen har skrevet en tekst til en sød melodi:

"Det gamle træ, o, lad det stå, indtil det dør af ælde". Det er det vi gamle godt vil - dø af ælde - ikke af en dum virus. Det er I godt på vej til at lykkedes med. I har givet vi ældre (det lyder pænere end gamle) en chance mere for at nyde livet nogle år mere i vort dejlige land. Vi har også engang været et aktiv med b.la. gode ideer! Hvad med som et lille bidrag, at vi giver afkald på vor FOLKEPENSION i én måned? Måske hårdt for nogle mere end andre, men vi skal alle yde. En god og dejlig sommer til jer alle. Husk at hold en stor "krammer fest".

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?