27. maj 2020
Farumgård. Foto: Allan Nørregaard
Farumgård. Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DEBAT: Nyt forslag til fredning af Farumgård er en skamløs omgåelse af domstolenes afgørelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DEBAT: Nyt forslag til fredning af Farumgård er en skamløs omgåelse af domstolenes afgørelse
Debat Furesø Avis - 15. januar 2020 kl. 08:14
Af Kresten Bergsøe, Farumgård
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Farumgård blev lukket for offentligheden, da vi blev udsat for vold. Furesø kommune politianmeldte os efterfølgende, tabte sagen i Byretten, ankede til Landsretten og opgiver sagen efter de udsatte den i 3 ombæringer - fordi de igen ville tabe sagen. Forvaltningen forsøger nu at omgå domstolenes afgørelse. Forfaldet i den almene dannelse, respekt for andres ejendom, privatliv og almindelig god opførsel har vi oplevet på tætteste hold når familiens medlemmer er blevet overfuset eller mødt med trusler om øretæver, når overtrædelser af adgangens bestemmelser påtales.

Furesø Kommune, som har pligten til at skride ind imod misbrug, har i alle årene misligholdt denne forpligtelse. Sagen udstiller et moralsk kollaps i Furesø Kommune og Miljøministeriet. En uhørt parathed til at ignorere god forvaltningsskik, bøje loven, misinformere og direkte omgå domstolsafgørelser. Den udstiller også et byrådsflertal i Furesø med bekymrende villighed til at undergrave grundlovssikrede rettigheder for egne borgere.

En række politikere har i forlængelse af kommunens vedtagelse af fredningsforslag for Farumgård givet udtryk for, at vi alle snart får en god løsning. Det gør vi ikke.Fredningsforslaget er en eskalation af konflikten - på ingen måde en løsning eller et forsøg på at finde en. Forslaget er en direkte omgåelse af domstolenes afgørelse som netop stadfæster, at tilladelsen til den offentlig adgang er trukket tilbage og retten til at gøre det er intakt.

Nu forsøger kommunen så at ændre hele fredningens tinglyste aftalegrundlag for den offentlige adgang. Kommunen bruger målrettet naturfredning til at forsøge at gennemtvinge en offentlig adgang til vores hjem, en adgang man har mistet grundet egne svigt.
Det er beskæmmende, at en kommune og et ministerium direkte samarbejder om at undergrave sin egen borgers retssikkerhed og det får vidtrækkende konsekvenser, hvis naturfredning fremover kan bruges af kommuner og DN til at undergrave eksisterende fredninger og den private ejendomsret.

Forslaget vil genåbne en sti direkte gennem vores private bolig for trafik som kommunen har erkendt og demonstreret den ikke kan eller vil regulere. De alternative stiforslag er allecamouflage, så kommunen kan fremstå imødekommende - men de er alle i direkte strid med den eksisterende frednings formål og vil være ødelæggende for de kulturhistoriske værdier som forvaltningen burde beskytte. Forslaget fjerner vores mulighed for at tilbagekalde tilladelsen til den offentlige trafik - ejers eneste værn mod krænkelser af fredningen.

Samtidig vil man fjerne kommunens pligt til at skride ind imod misbrug. Det er magtfuldkommenhed og magtmisbrug uden filter og helt uacceptabelt. Fredningsnævnets medlemmer er som bekendt politisk udnævnt af de selvsamme parter som lige har tabt retssagen - kommunen og Miljøministeriet. Så fredningsnævnets habilitet og vores mulighed for en fair og objektiv sagsbehandling er tæt på nul. Forspillet til fredningsforslaget er et studie i dårlig forvaltningsskik - beslutningen om at starte fredningssagen, er stemt igennem på et lukket udvalgsmøde.

Vi som part i sagen er aldrig blevet hørt, byrådsmedlemmer er blevet bedt om at undgå dialog med os eller tage imod vores invitationer. Byrådet er blevet forholdt helt centrale dokumenter i sagen og alle vores partsindlæg.
Forvaltningen forfølger en naturfredning, vel vidende der ikke er hjemmel i naturbeskyttelsesloven - men fordi det er den eneste måde man kan gennemtvinge offentlig adgang til privat ejendom. Byrådet er blevet groft manipuleret og forløbet vidner om en tilgang til den demokratiske beslutningsproces i Furesøs forvaltning - som ikke burde eksistere på vores breddegrader.

Som forklaring på den nye fredningssag har Kommune og politikere fremhævet, at de ikke kan beslutte en ny stiføring - det kan kun fredningsnævnet. Det er rent hykleri. Selvfølgelig skal fredningsnævnet acceptere en ny stiføring, men naturligvis kan kommunen fastlægge stiforløbet. Det er altid forslagsstiller som udstikker stiforløb i naturfredninger. Kommunen har også tidligere tilbudt en ny fredning - betingelsen var, at stien gik direkte gennem vores have - ligesom i kommunens fredningsforslag. Processen har altså været en rejse i rå afpresning og nu magtmisbrug.

Kommunen har gennem 2½ år ført en straffesag imod mig gennem to retsinstanser, påført min familie konflikt, massive omkostninger, misinformeret offentligheden - og tabt. Frem for en forhandling, vælger kommunen så at omgå domstolenes afgørelse med et fredningsforslag, som er en de facto ekspropriation af Farumgård.

Et forslag, hvor vi stilles retsløse i eget hjem og skal afholde alle omkostningerne ved bevarelsen af de kulturværdier, som pludselig er blevet vigtige for kommunen, efter at den i generationer, selv har stået for ødelæggelsen af kommunens kulturarv. Sådan kan en myndighed ikke agere, hvis den besidder skyggen af moralsk kompas, anstændighed eller hæderlighed.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?